Honningbier kan presse de vilde bier dér, hvor naturen i forvejen er trængt, men der er en løsning!
Siden barnsben har jeg nydt smagen af honning – og i voksenlivet glædet mig over de summende bier i blomsterbedet. De danske honningbier dækker ca. halvdelen af danskernes forbrug af honning. Men honningen har en sideeffekt – en bismag, fristes jeg til at tilføje.
Hvor honningbier (Apis mellifera) er nyttige og vigtige landbrugsbestøvere og en del af en stolt dansk biavlstradition, viser både dansk og international forskning, at de nogle steder kan være en belastning for landets i forvejen hårdt pressede vilde bier.
Annonce
Morgenfrue frø "Orange King"
Haveglad.dk
9.95,-
Når gode intentioner rammer de forkerte bier
En stor del af Danmarks vilde bier er rødlistede. Årsagen er ikke honningbierne – men tab af blomstrende natur og mangel på levesteder i et fragmenteret landskab. Netop derfor bliver konkurrencen om de få tilbageværende blomsterressourcer ekstra hård – og her kan honningbier nogle steder spille en uheldig rolle, viser forskning.
Flere europæiske studier viser, at store mængder honningbier kan reducere mængden af nektar og pollen – og biavlen fremstår i konkurrence om ressourcerne med de vilde bier (Ropars et al. 2019; Renner et al. 2021; Lanner et al. 2021). Effekten er af gode grunde særlig tydelig i områder, hvor blomsterressourcerne er begrænsede.
Annonce
Blomsterblading Duftende - 5 stk Ø8 cm såbåndsskive
Haveglad.dk
65.00,-Honningbien (Apis mellifera) regnes som naturligt hjemmehørende i Danmark, hvor den har levet siden sidste istid. I 1984 blev Varroa-miden, en parasit fra Asien, utilsigtet indført til Danmark – og har efterhånden udryddet de sidste vilde honningbier i Danmark. I dag regnes honningbien som “husdyr”, der holdes i bistader.
Især små solitære bier (enlige bier, der ikke lever i sociale bi-samfund) er sårbare, fordi deres flyveradius er kort (Hung et al. 2019). Når blomsterne allerede er besøgt talrige gange af biavlernes honningbier, står de tilbage uden de ressourcer, de har brug for.
Annonce
Japansk Lygte frø
Haveglad.dk
14.95,-
Dansk forarmet natur forstærker problemet
I Danmark er situationen særlig følsom, fordi vores naturkvalitet generelt er lav, og mange vilde bier er i kraftig tilbagegang. Når blomsterressourcerne er begrænsede, bliver konkurrencen ekstra tydelig – og her kan selv få bistader og konkurrerende honningbi-familier ude i landskabet gøre en forskel.
En bedre vej frem: færre bistader i sårbare områder – flere vilde blomster i landskabet
Hvis vi vil hjælpe bierne er løsningen mere varig plads til natur og blomstrende levesteder: Hjemmehørende planter, blomstrende læhegn, enge og overdrev, pletter med bar jord. Solvendte, lysåbne skrænter. Sommerblomstrende grøftekanter. Føde- og levesteder. Det er det, de vilde bier mangler.
Mennesker har samlet honning siden oldtiden. Fra begyndelsen af 1200-tallet er der skriftlige kilder, som vidner om biavl i Danmark. Det er svært at argumentere for at biavl, honning og kommerciel bestøvning, ikke har en plads, men i en tid med naturkrise handler det om at sætte bistaderne de rigtige steder.
Annonce
Kinesernellike frø mix
Haveglad.dk
9.95,-Forskningen peger på en række anbefalinger:
• Undgå bistader i sårbare, ressourcefattige naturområder
• Hold bistadetætheden lav i områder med mange vilde bier
• Praktisér ansvarlig sygdomskontrol
• Skab flere blomsterressourcer i hele sæsonen
Honningbier og vilde bier behøver ikke være hinandens modsætning
Der er også lyspunkter. Honningbierne besøger gerne landbrugets store, gule rapsmarker – grundlaget for den velsmagende, milde og lyse rapshonning. Her er ressourcerne store – masser af blomster til alle.
Nyere forskning tyder også på at honningbierne tilsyneladende ikke konkurrerer med de vilde bier på lyngheden i sensommeren, hvor den traditionelle lynghonning samles. Når hedelyngen blomstrer i august – og honningbierne flyver afsted for at samle nektar, så har mange af de vilde bier allerede søgt til overvintring.
Ved først at flytte bistaderne ud til heden i august, ser det ud til at vi kan nyde lynghonningen med bedre samvittighed.
God økonomi i at passe godt på bierne
Den økonomiske betydning af insekt-bestøvere, herunder bierne, for europæisk jordbrug, anslås at være over 20 mia. euros om året! (Institut for Agroøkologi, AAU)
Der synes derfor at være god økonomi i, at give bestøverne gode betingelser i landskabet – bl.a. ved at skabe og forbedre levesteder og undgå brugen af insektgifte som neonicotinoid, der er kendt for at dræbe bier. Undersøgelser tyder på, at skadevirkningerne af pesticider kan akkumuleres over flere generationer, hvilket kan forværre tabet af arter, der sørger for værdifuld bestøvning for både landbrug og naturens økosystemer. (Stokstad, Erik, Science)
Forvaltningen af naturen – hvor mange blomster, hvor meget vild natur og hvor mange bistader vi har i bestemte områder – er afgørende. Med veldokumenteret viden, plads til mere natur og lokal omtanke er der mulighed for at både honningbier og vilde bier trives side om side.
