Test af foldbar trækvogn til dit grej

Hjælp til at bære baggagen? Vi tester en praktisk, foldbar trækvogn i felten

En foldbar trækvogn til at bære dit udstyr til shelterpladsen? Vi testede en praktisk model, der giver nye muligheder

Vi fik trækvognen til at bære bagagen til shelterpladsen. Det kørte bare – bogstaveligt talt.

Da jeg fik tilbudt at teste en foldbar trækvogn fra Outdoortid.dk, tænkte jeg i første omgang at den da måtte være aktuel for festival-gæster, men da en forestående familie-sheltertur stod for døren var det ganske oplagt at afprøve trækvognen i felten.

- Annonce -

De fleste shelterpladser ligger afsides – ofte langt fra p-pladser. Det er derfor sjældent muligt at have bilen med tæt på til transport af grej, proviant og udstyr.

Trækvognen er let at have med i bilen. Hjulene kan klikkes af og på.

Som regel har vi blot vores rygsække på – stoppet med hvad vi skal bruge på turen. Det er dog ofte begrænsningens kunst – og indrømmet, jeg har da af og til ønsket at medbringe det tykke, dobbelte liggeunderlag, der giver god komfort hjemme i glampingteltet, men det fylder og er relativt tungt.

Nemt: Trækvognen slås ud – og hjulene klikkes på

Nu da også børnene skulle med på tur var det oplagt at teste den foldbare klapvogn. Det er lynhurtigt at klikke hjulene på – og slå vognen ud.
Ofte er der ikke brænde på shelterpladsen, så vi havde medbragt brænde nok til et godt bål. Det kom i bunden af vognen – og dernæst børnenes rygsække, liggeunderlag og soveposer. Og afsted gik det gennem skoven.

Hjulene klarede fint turen gennem skoven – også selvom stien ikke var fast, men fyldt med blade og grene.

Let at trække på skovens stier

Trækvognens massive hjul har en god stor størrelse og det gik fint for den mindste af drengene at trække vognen – nærmest off road, da skovstien var dækket af et tykt lag nedfaldne blade og grene. Trækstangen måtte gerne være en anelse længere til høje mennesker.

Vi blev hurtigt enige om at det faktisk var ganske praktisk med sådan en klapvogn. Den er ret robust – og kan bære op til 80 kg, hvilket er rigeligt i vores tilfælde. Der findes dog også en model, der kan klare 120 kg – med dobbelt hjulbredde.
Trækvognen fås også i brun – måske med lidt mere safari-look?

- Annonce -

Vi var vel alle ret enige om at en trækvogn ikke umiddelbart var noget vi havde savnet, men nu hvor vi har prøvet det – og let kunne have ekstra grej og brænde med, er det alligevel ganske praktisk. Vi kommer helt sikkert til at bruge den igen. Tilmed kan jeg også bruge den hjemme i haven.

Trækvognen kan købes hos Outdoortid.dk – nedsat til 399 kr. i skrivende stund (annoncelink til tilbud)

Trækvognen har gode, solide hjul. Vi brugte bl.a. vognen til at transportere brænde til shelterpladsen.
  • Vægtkapacitet: 80 kg (der fås også en model til 120 kg).
  • Massive hjul.
  • Mål (udslået): L: 76 x B: 46 x H: 57
  • Sider af kraftig oxford-materiale (slidstærkt polyester-stof), stål stel.
  • Vægt: 8,84 kg
  • Farve: Grøn eller brun

- Annonce -

Ugens mest læste

Annonce

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

Annonce
SHOP