Hurtigvoksende alge-pionerer reagerer på varme og næring
Når solen får temperaturen til at stige i de lavvandede danske fjorde, vågner to af havets mest effektive opportunister: almindelig dunalge (Pylaiella littoralis) og almindelig vatalge (Ectocarpus penicillatus).
De er brunalger, som normalt danner tynde, bløde tråde på sten, ålegræs og skaller i kystzonen.
Vatalger og dunalger! Det lyder næsten tiltalende. Vatalger og dunalger er da også helt naturlige og gavner normalt havets økologi – og giver skjul og føde for små krebsdyr og fiskelarver.
Algerne har dog en bagside! Under næringsrige forhold kan de vokse eksplosivt og danne tætte måtter, der hænger som brune slør under overfladen.
Vi kender det som “brun algesuppe” og “fedtemøg”. Advarselslamper om ubalance i vores kysthav.
Et symptom på overgødskning i havet
Når vi tilfører havet omkring os store mængder kvælstof og fosfor fra spildevand – overløb fra rensningsanlæg, gødskning fra landbruget og næringsrigt regnvandsudløb, så fungerer de ekstra næringsstoffer som gødning.
De hurtigtvoksende alger udkonkurrerer de store, langsommere tangarter som blæretang og savtang. Når algerne dør og rådner, forbruger nedbrydningen ilt – og næringen frigives igen til vandet. Cirklen gentager sig, og resultatet er det velkendte, ildelugtende fedtemøg på strande og i fjorde.
Light-pakke til backpacking
Backpackerlife.dk
479.00,-
En lang række undersøgelser har vist den tætte sammenhæng mellem næringsstofbelastning og udbredelsen af trådalger i danske kystvande.
Et varsel om ubalance
Fedtemøg er i sig selv uskadeligt for mennesker, men det er et tegn på ubalance i havets kredsløb. De store mængder alger hæmmer ålegræssets vækst, og iltsvind i bunden kan ramme alt liv i området.
Annonce
Essentials-pakke til backpacking
Backpackerlife.dk
1299.00,-Når udledningen af næringsstoffer mindskes, og ålegræssets levesteder genoprettes, falder algetæppernes udbredelse. Flere danske fjorde har allerede vist, at effekten kommer hurtigt, når vandet igen bliver klarere.
Fedtemøget er naturens måde at vise, at balancen er forrykket.
Annonce
Pro-pakke til backpacking
Backpackerlife.dk
1799.00,-Flere parametre påvirker forekomsten af fedtemøg
1. Højt næringsindhold (kvælstof og fosfor)
- Landbrugets udledning gennem dræn, vandløb og grundvand er den vigtigste kilde.
- Rensningsanlæg og overløb fra byområder bidrager også.
- De opløste næringsstoffer stimulerer hurtig vækst af opportunistiske, trådalger — langt hurtigere end de mere langsomtvoksende tangarter (blæretang, savtang osv.), som derfor udkonkurreres.
2. Roligt, lavvandet vand og højt lysindfald
- Danske indre farvande og fjorde er lavvandede og ret stillestående, der bidrager til ophobning af næringsstoffer og manglende omrøring og iltfordeling.
- Når vandet er klart, får algerne masser af lys – især i forår og forsommer, hvor Pylaiella og Ectocarpus spirer frem.
3. Varmere vand og klimaændringer
- Mildere vintre og tidligere forår forlænger vækstsæsonen.
- Højere temperaturer kan øge væksthastigheden og forsinke nedbrydningen i de iltfattige bundzoner.
4. Manglende græs‑ og tangvegetation
- Når ålegræs og større tangarter går tilbage (på grund af sløring fra sediment og iltsvind), mangler de “langsomme” konkurrenter, som bidrager til at stabilisere systemet. Det efterlader næringsrige nicher, hvor trådalger hurtigt dominerer.
5. Fysisk ophobning
- I stille vejr driver de løse trådalger sammen og danner tykke måtter.
- Disse belægninger hæmmer ålegræssets lysoptag, forbruger ilt, og når de rådner, frigiver de igen næringsstoffer — en ond cirkel, der fastholder problemet.
