Klokkeskilla – ej blåt til lyst…

Hvert forår nyder jeg mine klokkeskillaer - og jeg er ikke alene. Blomsterne tiltrækker gerne bier, sommerfugle og svirrefluer, der besøger dem for den rigelige nektar.

Annonce
Outdoor/shelter pakke - Pro - Inkl rygsæk

Backpackerlife.dk

Outdoor/shelter pakke - Pro - Inkl rygsæk

Outdoor / shelter pakken indeholder det mest nødvendige til din outdoor- og sheltertur. Du kan desuden vælge at inkludere en vandrerygsæk i pakken. Skal du sove i telt på turen, kan du desuden tilkøbe et telt til pakken. Outdoor/shelter pakken indeholder

1499.00,-

Klokkeskilla – Englands svar på anemonen

I et hjørne af haven vokser en gruppe ældre løvtræer – nærmest som en lille urskov på ca. 30 x 40 meter. Her ligger væltede træer – og her vokser bregner, kaprifolium og vedbend, der får “skoven” til at ligne en jungle om sommeren.
I det tidlige forår dukker hvide anemoner og gule vorterod frem, men i løbet af maj får de konkurrence af smukke blåviolette klokkeformede blomster. Det er klokkeskilla, Hyacinthoides non-scripta, en af Vesteuropas mest ikoniske forårsblomster.

Klokkeskilla
Almindelig klokkeskilla farver skovbunden blå i den gamle skovhave i april-maj. Foto: Niels Lisborg.

Flere steder i England og Skotland er klokkeskilla – kendt som “blue bell”, udbredt i skovene som vidtstrakte blå tæpper – ligesom vi herhjemme kender det med den hvide anemone.

Annonce

klokkeskilla (Hyacinthoides non-scripta) er en løgplante, der i april-maj får klaser af blå blomster. Blomsterne har en stærk duft – og tiltrækker gerne bier. I Danmark ses den oftest i haver og parker. Da klokkeskilla blomstrer tidligt, mens mange andre nektarkilder endnu er sparsomme, kan den spille en vigtig rolle som fødegrundlag.

En atlantisk skovplante

Klokkeskilla er hjemmehørende i det atlantiske Vesteuropa – fra det nordlige Spanien over Frankrig og Belgien til De Britiske Øer. Arten trives bedst i løvskov med let, fugtig jord og halvskygge, hvor den ofte danner vidstrakte bestande under træernes bladudspring. I Storbritannien vokser omtrent halvdelen af verdens samlede bestand, og her har den status som uofficiel nationalblomst.

Annonce
Klokkeskilla i en forårsskov i England. Foto: © Simon Ford | Unsplash.com.

Over de seneste hundrede år er klokkeskilla desuden blevet naturaliseret i dele af Sydengland, hvor den oprindeligt ikke var hjemmehørende, og mange steder dyrkes den i haver – også nord for dens naturlige udbredelsesområde.

Sådan kender du den

Planten vokser fra en lille løg og sender i april-maj en bueformet stængel op, der bærer 5–12 rørformede, nikkende blomster i en ensidig klase. Blomsterne er typisk dybt blåviolette, men hvide og lyserøde varianter forekommer. Et tydeligt kendetegn er de cremefarvede støvknapper og den søde, hyacintlignende duft, der hænger i luften over store bestande.

Annonce
Aurora- en af forårets sommerfugle, har fundet sig til rette på en klokkeskilla i en solbeskinnet kant i haven. Foto: Niels Lisborg.

Bladene er smalle, linieformede og glatte – og visner ned kort efter blomstringen, så planten kan trække næring tilbage til løget inden skovbunden skygges af løvtaget.

Trusler og beskyttelse

I Storbritannien er Hyacinthoides non-scripta beskyttet ved lov, fordi den trues af krydsning med den mere robuste spanske klokkeskilla, H. hispanica, som er indført til haver og spreder sig vildt. Hybriderne er fertile og kan på sigt fortrænge den oprindelige art. Tegn på krydsning er mere oprette blomsterstængler, bredere blade og lysere blå støvknapper.

Forårsnektar til bierne – selvom nogle humlebier snyder.

Hvert forår nyder jeg mine klokkeskillaer – og jeg er ikke alene. Blomsterne tiltrækker gerne bier, sommerfugle og svirrefluer, der besøger dem for den rigelige nektar, som sidder dybt nede i de rørformede klokker. Honningbier og humlebier er blandt de hyppigste gæster – og nogle humlebier har faktisk lært at “snyde” ved at bide hul i bunden af blomsten for at nå nektaren uden at bestøve planten.

Sjovt nok så holder honningbierne sig heller ikke tilbage – og udnytter af og til de huller, humlebierne allerede har lavet – de fungerer altså som sekundære tyve.

Annonce

Ugens mest læste

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur