Tulipaner bringer farve, højde og forårsstemning ind i haven — og de tidlige, åbne sorter kan samtidig være et vigtigt stop for humlebier på jagt efter føde.

Der er noget særligt over de første tulipaner i haven. De står der pludselig en morgen, ranke og farvemættede, som om vinterens grå stilhed er blevet brudt af en lille fanfare i rødt, gult, hvidt og violet. Og når solen får fat, sker der mere: Humlebierne kommer!
De tunge, summende forårsgæster bevæger sig fra blomst til blomst med en arbejdsom beslutsomhed. På varme dage kan man se dem dykke ned i de åbne tulipanhoveder, hvor pollen og nektar lokker. Mine gule, vilde skovtulipaner er bl.a. populære hos Rødpelset jordbi, der kan blive helt gul af pollen.
Ikke alle tulipaner er lige attraktive for insekter, men de mere enkle og åbne sorter kan være et tidligt spisekammer i haven, når meget andet endnu er på vej. Når først mælkebøtter, guldnælder – og selv rhododendron tager over, er disse mere populære end tulipanerne – i hvert fald i min have.

Tulipanen er for mange indbegrebet af forår. Den er elegant, men også overraskende robust. Sat i klynger mellem stauder, langs en havesti eller i krukker ved hoveddøren kan den løfte en have fra det bare og vintertrætte til noget levende og forventningsfuldt. Den passer godt ind i både den stramme villahave og den mere vilde, naturprægede have – som min, især hvis man lader den spille sammen med perlehyacinter, vibeæg og andre tidlige blomster, som også gavner havens bestøvere.
I min have konkurrerer tulipanerne mange steder med skvalderkål, mælkebøtter og brændenælder, men tulipanerne er hurtigst til at komme i vejret – og når konkurrencen med det vilde bliver for stor, plukker jeg dem til en buket i stuen.


Vil man gøre haven mere venlig for humlebier og andre insekter, er det en god idé at tænke i blomstring over hele sæsonen. Tulipaner giver et tidligt farve- og fødeindslag – og afløser krokus og erantis. Næsten samtidig med tulipanerne, blomstrer pilebuskene og frugttræerne. Senere lavendel, storkenæb, katost, kattehale, stokroser og mange andre sommerblomster – og til slut i sensommer og efterår bl.a. rejnfan, røllike, asters mfl.
Tulipaner er et farverigt festbord – og et lille kunstværk. Prøv blot at give dig tid til at kigge ned i en tulipan – og betragt farvemønstret og blomstens støvdragere og støvknapper med pollen.
Fun facts om tulipaner
- Tulipaner har deres oprindelse i Centralasien, hvor flere vilde arter stadig vokser naturligt på stepper og bjergskråninger.
- Holland gjorde tulipanen verdensberømt, især i 1600-tallet, hvor den såkaldte tulipanmani fik enkelte løg til at koste formuer.
- Tulipaner fortsætter med at vokse i vasen, ofte flere centimeter, efter de er blevet skåret.
- Blomsterne åbner og lukker sig efter lys og temperatur, hvilket gør dem ekstra levende at følge i både have og buket.
- Der findes tusindvis af sorter, fra enkle, botaniske tulipaner til frynsede, dobbelte og liljeblomstrende typer.
- De mest insektvenlige tulipaner er ofte de enkle sorter, fordi bier og humlebier lettere kan komme til pollen og nektar.
- Tulipanløg udvikler bedst rødder i kølig efterårsjord, og derfor lægges de typisk i haven fra efteråret, før frosten sætter ind.
- Tulipaner er let giftige, især i løget.





Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚 


