Engbrandbæger er både smuk, hjemmehørende og vigtig for insekter – men kræver omtanke, hvor især heste græsser.

Der findes planter, som deler vandene, næsten i samme øjeblik de blomstrer. Engbrandbæger, Jacobaea vulgaris, er en af dem. Der er ligefrem stillet borgerforslag til debat i Folketinget om at planten skal bekæmpes.

Når den står i fuldt flor, lyser den op i grøftekanter, på skrænter, enge, overdrev og brakflader med et varmt, næsten selvlysende gult skær. Kommer man tættere på, summer den ofte af liv. Svirrefluer hænger stille over blomsterne, bier arbejder sig fra kurv til kurv, og sommerfugle søger nektar i de talrige gule blomster.

Myggenet Single

Backpackerlife.dk

199.00,-

“Engbrandbæger er sjældent et problem i naturområder, hvor der ikke produceres hø – og hvor der ikke er mangel på alternativ føde, der er langt mere velsmagende end engbrandbæger.”

Men engbrandbæger er ikke bare en smuk plante. Den er også giftig – især for heste! Og netop derfor er den blevet en af de arter, som til tider giver rynket pande. For mennesker er den ufarlig – og giver ikke udslæt eller lignende ved berøring – som f.eks. vild pastinak.

Myggenet Double

Backpackerlife.dk

299.00,-

Engbrandbæger er fra naturens side ikke en fremmed, ubuden gæst. Den er hjemmehørende i Danmark. Mange generationer tilbage i tiden har man vidst at den kan være farlig for husdyr – længe før kemien kunne sætte navn på giftstofferne.

Fra naturens side er engbrandbæger dybt integreret i vores land. Den har stor betydning for mange insekter og er en vigtig del af de blomstrende miljøer, som netop mange arter, bier og sommerfugle, er presset af mangel på.

Engbrandbæger er med andre ord en plante, der gør modstand mod de enkle konklusioner.

Imprægneret myggenet - Pharmavoyage Totem - 2 personer

Backpackerlife.dk

429.00,-

En plante, der både lyser og larmer i debatten

Noget af det særlige ved engbrandbæger er, at den i nogle år synes at være overalt. Landskabet bliver mere gult end sædvanligt, og så blusser debatten op. Skal den bekæmpes – eller have lov at leve? Svaret er, at begge reaktioner kan være forståelige, men at ingen af dem er tilstrækkelige alene.

Økologisk er engbrandbæger langt fra uvæsentlig. Danske kilder peger på, at mere end 70 insektarter i Danmark lever af eller på planten, og bredere opgørelser nævner helt op mod 177-200 insektarter knyttet til den som fødeplante eller blomsterressource. Den er blandt andet værtsplante for sommerfuglen Blodplet (Tyria jacobaeae) og nektarkilde for flere andre sommerfugle (Kilder: Nucleus, DN, DCE/AU).

Samtidig er plantens giftighed reel. Den indeholder pyrrolizidinalkaloider, som kan give alvorlig og uoprettelig leverskade – særligt hos heste, men også hos kreaturer. Får synes at være mere tolerante. Forgiftningen er ofte ikke dramatisk fra dag til dag, men snigende og kumulativ. Det gør den mindre synlig – og mere lumsk.

Insektgiftfjerner - TravelSafe Extractor

Backpackerlife.dk

99.00,-

Engbrandbæger smager dårligt – og undgås generelt.

Det er en vigtig nuance i debatten, at heste i praksis næsten altid undgår friske engbrandbæger på marken fordi planten er bitter. For at få et akut dødeligt tilfælde skal hesten æde omkring 5% af sin legemsvægt, hvilket svarer til adskillige kg. Det er næppe sandsynligt, da planten simpelthen smager dårligt. (Kilde: Netdyredoktor).

Risikoen opstår især, når vi selv aktivt fodrer heste med hø eller wrap fra marker og enge, hvor tørret engbrandbæger indgår. Engbrandbæger er stadig giftig i tørret tilstand, men langt sværere for dyrene at erkende og sortere fra. Derfor er diskussionen om engbrandbæger i høj grad også en diskussion om drift, foder og forvaltning.

Engbrandbæger er sjældent et problem i naturområder, hvor der ikke produceres hø – og hvor der ikke er mangel på alternativ føde, der er langt mere velsmagende end engbrandbæger.

Naboer med hestefolde og græsmarker i drift, kan være udfordret af, at engbrandbæger let spreder sine frø med vinden. Frøene har en hvid fnok (pappus), som gør, at de kan bæres langt med vinden. Under særlige forhold flere hundrede meter. Den har dog svært ved at etablere sig i tætte græsmarker, men derimod gerne i jordbehandlede og henlagte brakmarker, blottede jord- og sandflader m.m.

Hvorfor eksploderer antallet af engbrandbæger pludseligt?

Et område kan i flere år næsten være uden synlige engbrandbæger, selv om jorden indeholder tusindvis af levedygtige frø. Hvis vejret, jordforstyrrelser og konkurrence pludselig bliver gunstige, kan de spire på én gang, så marken nærmest bliver gul af blomster. Efter nogle år kan bestanden igen falde markant, enten fordi planterne har udtømt de mest tilgængelige frø, fordi græsset har lukket vegetationen, eller fordi sygdomme, insekter (f.eks. larver af Blodplet-sommerfuglen) og andre naturlige faktorer har reduceret bestanden.

Engbrandbæger kan beskrives som en art med “boom-and-bust”-dynamik – lange perioder med få planter afløst af pludselige masseforekomster.

Den gode naturforvaltning ligger ikke i at vælge side, men i at skelne.

Engbrandbæger er en plante, der afslører noget om vores forhold til natur. Vi vil gerne have blomster, men ikke nødvendigvis dem, der komplicerer driften. Vi vil gerne have biodiversitet – ikke mindst sommerfugle, men helst uden risiko. Vi vil gerne have græssende dyr, men ikke de konflikter, der følger med levende økosystemer.

Virkeligheden er mere besværlig – og mere interessant. Engbrandbæger er smuk, hjemmehørende og vigtig. Den er også giftig. Den bør hverken romantiseres eller dæmoniseres.

Den gode naturforvaltning ligger derfor ikke i at vælge side, men i at skelne: mellem foderproduktion og natur, mellem fold og vejskrænt, mellem høj risiko og høj biodiversitetsværdi. Først dér bliver det muligt at tage hensyn til både insekter og husdyr – og til den mere komplicerede natur, som begge er en del af.

I den forstand er engbrandbæger måske ikke bare en vanskelig plante. Måske er den en nyttig plante at blive klogere af? Den minder os om, at naturforvaltning sjældent handler om at fjerne det besværlige. Det handler om at finde balancen i det levende.

Hvor bør man være særlig opmærksom engbrandbæger?
– I hestefolde og på arealer med højt græsningstryk (undgå overgræsning).
– På arealer, der slås til hø eller hølage (wrap).
– I områder, hvor græsningsdyrene har begrænset alternativt fødevalg.

Kilder: British Horse Society, Sagro.dk, Teknisk rapport nr. 300 fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, PMC (Alkaloid-Containing Plants Poisonous to Cattle and Horses in Europe), worldhorsewelfare.org.