Gener fra ulv i hunde - og fra hund i ulve

Det har været velkendt i mange år, at hunden nedstammer fra ulven og at hunde for tusinder af år siden har givet gener tilbage til ulven igen.

Sort ulv — De berømte sorte ulve, der kendes fra Nordamerika og Italien har oprindeligt fået det sorte gen fra hunden. Her en ulv fra Canada. Foto: Roussien, Dreamstime.com.

Det er derfor ikke nogen nyhed, at der kan spores gener fra hund i ulve. Således er de berømte sorte ulve i Italien og Nordamerika blevet sorte som følge af et gen fra hund. Det sorte gen har levet videre i de sorte ulve, da det har vist sig at sorte ulve klarer sig godt i skove, hvor det kan være en fordel at være sort.

Selv efter at ulve blev domesticerede af mennesket, altså blev gjort til tamhunde for tusinder af år siden, var der en lang periode med udveksling af gener, både fra tamhunde til ulve, og fra ulve til tamhunde. Det oplyser Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i et notat til Miljøstyrelsen (jan 2019).
Det betyder, at tamhunde og ulve har haft en fælles evolutionær historie fra den oprindelige domesticering af hund. Selvom om hunde har blandet sig med ulve i forskellige dele af Eurasien, siden den oprindelige domesticering af hunde, har ulvebestande alligevel opretholdt en tydelig genetisk profil, der tydeligt adskiller dem fra hunde. I europæiske ulve kan der spores en genetisk, historisk opblandingsgrad med hunde som gennemgående er på linje med andre, vilde ulvebestande i Asien og Mellemøsten.

Annonce

Light-pakke til backpacking

Backpackerlife.dk

479.00,-

Danmarks og Europas ulve er ægte ulve.

Den Centraleuropæiske bestand af ulve, herunder de danske, regnes for ægte ulve – også selvom man genetisk kan spore gener fra hund i ulven, der går tusinder af år tilbage. Foto: Christian Schmalhofer, Dreamstime.com.

Der er DNA fra hund i en stor del af de undersøgte ulvebestande i verden, inklusiv alle de bestande, der er omfattet af EU’s habitatdirektiv. Dette skyldes at ulve og hunde (der biologisk set er at betragte som samme art) formentlig aldrig på noget tidspunkt har været 100% reproduktiv adskilte i de 15.000-35.000 år de to former har eksisteret som adskilte underarter af samme art. Det fremgår af forskernes redegørelse til Miljøstyrelsen.
Generelt er danske og europæiske ulve ikke krydset ind med moderne hunde, så der er tale om egentlige hybrider. Der kendes dog fem tilfælde i nyere tid, hvor en hunulv fra den Centraleuropæiske bestand har parret sig med en hanhund, hvorefter hunulven selv har opfostret hvalpene. Disse hybrid-ulve er blevet efterstræbt af myndighederne.

Selvom man genetisk kan finde gener fra hund i stort set alle verdens undersøgte ulve, så regnes ulven altså stadigvæk for ægte. Tilsvarende kan man finde gener fra neandertalere i det moderne menneske – uden at vi som art regnes for neandertalere eller “hybrider”.
/MR

Annonce