Lyslokning af nattens sommerfugle

Sådan lokker lyset havens natsommerfugle frem.

Annonce
Småbladet lind - Tilia cordata 175-200 cm

PlanteCenterFyn.dk

Småbladet lind - Tilia cordata 175-200 cm

Om sommeren, i juni og juli, prydes træet af små, gulhvide blomster, som ikke kun er smukke, men også udsender en behagelig og sød duft, der tiltrækker et væld af bier, sommerfugle og andre bestøvere. Dette gør Småbladet Lind til en vigtig ressource for b

849.00,-

Med lys og lagen kan man lokke natsommerfugle helt tæt på – og opdage, hvor mangfoldigt nattens insektliv egentlig er.

Vi lyslokker nattens sommerfugle i haven. Foto: Niels Lisborg.

Der er stadig lidt varme i luften, da skumringen glider ind over haven. Solens sidste lys hænger som et svagt skær bag træerne, men langs hækken og over græsset tager mørket langsomt over. Det er nu, dagen giver slip, og en anden verden åbner sig. Nattens liv tager over – og hertil hører natsommerfuglene, der i arter og antal langt overgår dagsommerfuglene.

Vi er gået i haven – min mand og jeg, for at lyslokke natsommerfugle – eller natsværmere, som mange kalder dem – og metoden er lige så enkel, som oplevelsen på gode nætter er forunderlig: Lys i mørket tiltrækker nattens flyvende insekter, og blandt dem er nogle af de mest oversete og spektakulære sommerfugle i den danske natur.

Annonce

Simpel opstilling

Opstillingen er enkel: Vi plejer at bruge et hvidt lagen spændt ud som lærred i natten og en god lyskilde, der tiltrækker natsværmerne. I aften har vi fundet et gammelt myggenet fra en af vores feltture. Det bruger vi i stedet for lagnet.
Under lampen ligger en bunke af æggebakker. Her ynder natsværmere – indfanget af det lokkende lys, at gemme sig.

Mange nataktive insekter reagerer stærkt på lys med korte bølgelængder, især UV og blåligt lys (Bedst med en bølgelængde, regnes omkring 365 nanometer). Derfor er kølige, UV-rige lyskilder typisk langt bedre end varme, gullige lamper. En UV-LED-lampe foran et hvidt lagen kan være en fin og enkel løsning. Lampen har vi købt på nettet.

Annonce
Den blålige lyskilde med UV-lys, tiltrækker havens natsommerfugle. Her er det en poppelsværmer (Laothoe populi), der er blevet indfanget af lyset. Foto: Niels Lisborg.

Allerede få minutter efter lyset tændes, begynder de første gæster at vise sig. Inde fra stuen kan vi se at små skygger flimrer i lyset. Nogle er diskrete i grå og brune nuancer, nærmest som bark eller visne blade. Andre overrasker med fine mønstre, metalglans eller kraftigere farver i gul eller grøn.

Mangfoldigheden blandt Danmarks natsommerfugle er langt større end vores dagsommerfugle. Her er det en grøn birkemåler (Geometra papilionaria) og en natsvalehale (Ourapteryx sambucaria). Foto: Niels Lisborg.

Sådan fungerer lyslokning

Lyslokning går kort fortalt ud på at tiltrække natsommerfugle med en kunstig lyskilde efter mørkets frembrud. Mange arter navigerer blandt andet efter naturlige lyskilder som månen, og derfor kan stærkt lys virke tiltrækkende og få dem til at søge ind mod en lampe eller et oplyst lagen.

Annonce

En klassisk opstilling består af:

  • et hvidt lagen eller en lys flade, hvor insekterne kan lande.
  • en kraftig lampe, gerne med et klart, koldt lys. Vi bruger som nævnt et blåligt UV-lys.
  • en lun, stille sommeraften, hvor aktiviteten ofte er størst. Der kan dog også lyslokkes forår og tidligt efterår.

Man behøver ikke være specialist for at komme i gang. I princippet kan en almindelig have, en terrasse eller en lysning være nok til at give et kig ind i nattens insektliv. Det afgørende er mørket, tålmodigheden – og lysten til at opdage.

Nogle natsværmere har sjove former – som denne palpetandspinder (Pterostoma palpina). Foto: Niels Lisborg.

En overset oplevelse

Langt de fleste sommerfuglearter i Danmark er faktisk nataktive. Natsommerfuglene udgør en enorm og mangfoldig gruppe, både i størrelse, form og levevis.

Annonce

Mange natsværmere er perfekte mestre i camouflage. De ligner lav, tørre blade, birkebark eller knækkede kviste. Andre gemmer på stærke farver under de mere diskrete forvinger – som en hemmelighed, der kun afsløres i et glimt.

Når man står foran et oplyst lagen en sommernat, går det hurtigt op for én, at “brune små natsværmere” er en grov undervurdering. Vel er der mange brune nuancer, men der er også mønstre, pelsede kroppe, trekantede vinger, elegante antenner og former, som virker næsten eksotiske. Og nogle gange er vi heldige at møde de helt store aftensværmere som f.eks. ligustersværmeren eller snerlesværmeren – men også dueurtsværmeren, der næsten optræder i tropiske farver.

Det særlige ved lyslokning er spændingen. Man ved aldrig helt, hvad aftenen bringer. En halv time kan gå stille, og så sker det pludselig: En større art banker mod lyset, falder til ro på lagenet og sidder der som en nyankommen gæst fra en verden, man normalt ikke får adgang til.

Det er ikke kun de sjældne arter, der gør aftenen værdifuld. Det er lige så meget mødet med mangfoldigheden – og den opdagelse, at naturens dramatik ikke nødvendigvis foregår langt ude i vildmarken. Den kan udspille sig få meter fra terrassedøren.

Det er måske også derfor, lyslokning rammer noget særligt hos dem, der prøver det. Man bliver ikke bare tilskuer. Man bliver opdagelsesrejsende i sin egen baghave.

Natsværmer-hannerne har ofte store buskede antenner – som denne græsspinder (Euthrix potatoria). Antennerne er fulde af sansehår og lugtereceptorer, som gør ham meget følsom over for feromoner – altså de kemiske signaler, hunnen udsender. Det hjælper ham med at finde en mage, også på ret lang afstand. Foto: Niels Lisborg.

Fun facts om natsommerfugle

Natsommerfuglenes verden er fuld af små overraskelser:

  • De fleste sommerfuglearter i Danmark er nataktive. Dagsommerfuglene fylder meget i vores bevidsthed, men de er kun en mindre del af den samlede sommerfuglefauna. Vi har omkring 60-70 dagsommerfugle-arter i Danmark, men mere end 2000 natsommerfugle.
  • Nogle natsværmere kan lugte en mage på stor afstand. Hanner hos mange arter opfanger hunnernes duftstoffer med de fint forgrenede antenner.
  • Nogle natsværmere kan høre flagermus. De har små høreorganer, som kan opfange flagermusenes ultralyd, så de kan forsøge at undvige i mørket.
  • Aftensværmere er blandt nattens hurtigste flyvere. Nogle kan stå næsten stille i luften foran blomster, lidt som kolibrier.
  • Camouflage er en superkraft. Mange arter er så godt tilpasset bark, lav eller blade, at de næsten forsvinder for øjnene af én når de i dagtimerne sidder stille og venter på natten.
  • Natsommerfugle er vigtige bestøvere. Mens vi sover, besøger de blomster og er med til at holde økosystemerne i gang.

Se også: Hvorfor søger mange insekter og særligt natsværmere søger mod lys når det er mørkt?

Ugens mest læste

Annonce
Småbladet lind - Tilia cordata 150-175 cm

PlanteCenterFyn.dk

Småbladet lind - Tilia cordata 150-175 cm

Om sommeren, i juni og juli, prydes træet af små, gulhvide blomster, som ikke kun er smukke, men også udsender en behagelig og sød duft, der tiltrækker et væld af bier, sommerfugle og andre bestøvere. Dette gør Småbladet Lind til en vigtig ressource for b

799.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur