Rekordtidlig citronsommerfugl – flyver midt i januar!

Annonce
Hawk Pro-force - Bivi shelter bag - Grøn

Backpackerlife.dk

Hawk Pro-force - Bivi shelter bag - Grøn

Hawk er en hårdfør, letvægtig, vandtæt og åndbar bivi bag fra skotske Highlander. Kommer med integreret myggenet. En bivi bag er bivuak, som er et kombineret telt og sovepose i ét kompakt design. Dette er smart hvis du er på overlevelsestur, vandretur, fi

649.00,-

Nu er den første citronsommerfugl observeret – midt i januar! Det er den tidligste observation af en citronsommerfugl som vi hidtil har registreret på NaturGuide.dk!

Den første citronsommerfugl er nu set fremme – midt i januar! Arkivfoto: Sleepyhobbit, Dreamstime.com.

Af Marianne Riis.

Den usædvanlige, milde vinter har allerede her midt i januar givet de første, klassiske forårstegn. Pilebuskens han-blomster, de såkaldte gæslinger, er nogle steder brudt frem. Også mirabellens blomsterknopper er flere steder tæt på at være i udspring. I går kom dog det ultimative forårstegn! Årets første citronsommerfugl blev set. Det er den tidligste observation af en citronsommerfugl som vi hidtil har registreret på NaturGuide.dk! Normalt ser vi først citronsommerfuglen i marts.

Kate Hertzog-Hansen så og fotograferede denne citronsommerfugl den 17. januar 2020.

Det er før sket af nogle af de arter, der overvintrer indendørs, f.eks. Nældens takvinge og Dagpåfugleøje, er blevet vækket midt på vinteren som følge af pludselig øget opvarmning af overvintringsstedet (garage, udhus, loftrum m.m.). Det er dog helt usædvanligt at det milde udendørs vinterklima får sommerfuglene til at vågne midt i januar. Den 17. januar 2020 kunne Kate Hertzog-Hansen fra Fyn dog rapportere om årets første citronsommerfugl. Sommerfuglen blev set ved et skovområde ved Langeskov, oplyser Kate Hertzog-Hansen til NaturGuide.dk. Det er en usædvanlig tidlig observation.
En udfordring for vintervågne sommerfugle er, at der på denne årstid ikke er mange blomster. Netop i år er mælkebøtter dog set blomstre i både december og januar – og citronsommerfuglen søger gerne til mælkebøtter.

Annonce

Citronsommerfuglen danner frostvæske

Citronsommerfuglen er en af de få arter af dagsommerfugle i Danmark, der overvintrer som voksen. Det særlige ved citronsommerfuglen er at den overvintrer udendørs – ofte mellem skovbundens blade eller mellem grene og bark på træer og buske. Den kan ikke blot klare de relative milde vintre i Danmark, men tåler ret hård frost! Citronsommerfuglen danner en slags frostvæske ved hjælp af blandt andet glycerol og alkoholer. Faktisk er den så hårdfør, at den tåler indefrysning i is.

Usædvanlig mild vinter – indtil nu

I følge DMI har den første halvdel af vinteren 2019/2020 også været usædvanlig mild. Hvis man sammenligner den første halvdel af vinteren med samme periode for de fire normalperioder tilbage, hvor DMI startede med at måle temperaturen i Danmark, ligger vinteren i år markant over det, vi tidligere har oplevet. Det oplyser DMI. Den første halvdel af vinteren er i Danmark dog stort set altid den mildeste, pointerer metrologerne.

Annonce

Læs mere om citronsommerfuglen.

Normalt dukker citronsommerfuglen først op i marts. Her fotograferet på krokus. Foto: Svetlana Klaise, Dreamstime.

Har du kendskab til andre tidlige observationer af citronsommerfugle – eller andre usædvanlige forårstegn, så skriv gerne til redaktion@naturguide.dk.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Jakke til kvinder - Kerrera - Grøn

Backpackerlife.dk

Jakke til kvinder - Kerrera - Grøn

Jakke til kvinder i modellen Kerrera fra skotske Highlander. Denne jakke er lavet i det vandtætte og åndbare materiale Ab-Tex, som sikrer dig høj komfort. Jakken kommer med fuldt vandtætte syninger, en fuld længde lynlås på fronten, som er med den såkaldt

495.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -