Min fluesnapper er tilbage i haven

Den er anonym og grå og synger diskret og beskedent - alligevel er det en helt særlig fugl som jeg hvert år hilser velkommen tilbage fra Afrika.

Annonce
Paradisæble ´Gorgeous´ 175-200 cm

PlanteCenterFyn.dk

Paradisæble ´Gorgeous´ 175-200 cm

Paradisæble ´Gorgeous´ er kendt for sin rige blomstring og overflod af små, skinnende røde æbler. Træet blomstrer i april-maj måned med et imponerende flor af lyserøde til hvide blomster, der tiltrækker bier og sommerfugle, og skaber en fortryllende stemn

799.00,-

Hvert år i maj vender den grå fluesnapper tilbage fra Afrika til danske haver og hegn for at fange insekter i luften.

Jeg ser frem til det hvert år når fuglene begynder at synge igen – og mange trækfugle er tilbage i haven – bl.a. havesangeren, gransangeren og munken, der synger så smukt. Jeg har dog fået et helt særligt forhold til én speciel fugl – den grå fluesnapper, Muscicapa striata.

Der er ikke meget farve og pragt over grå fluesnapper – hverken udseende eller sang, men alligevel er den en af mine favoritfugle i haven som jeg hvert år hilser velkommen tilbage fra Afrika. Foto: Niels Lisborg.

Grå og beskeden, men alligevel noget særligt.

Grå fluesnapper er ikke en fugl, der råber på opmærksomhed. Den skal opdages. Jeg holder meget af mine fluesnappere – og på trods af det beskedne udseende er det faktisk en smuk fugl. Dens sang er diskret og beskeden. Den sidder stille på en gren eller et hegn, spejder ud i luften og flyver pludselig ud efter et insekt, før den vender tilbage til den samme plads. Lille, grå og let at overse – og alligevel en af de fugle, der kan gøre størst indtryk, når man først får øje på den.

Annonce

En rejse på tusindevis af kilometer – fra Afrika til min have.

Den lille fugl, der kun vejer mellem 13-19 gram, er kommet tusindvis af kilometer fra Afrika for at yngle her. For mange grå fluesnappere en rejse på omkring 8.000 kilometer! At en så lille og diskret fugl kan vende tilbage til min have efter så lang en rejse, giver mødet med den et særligt perspektiv – og det er hvert år en glæde at hilse den velkommen.

Jeg tror at det er det samme par, der hvert år vender tilbage. I hvert fald indtager fluesnapperne hvert år den samme plads ved udhænget ved bagdøren. Her placeres reden på en lille hylde – selvom jeg ellers har hængt en rigtig fluesnapperkasse op på et træ i nærheden.
Enkelte gange har et par forsøgt sig i mit drivhus, hvor reden blev placeret i en åben krukke, men det blev alligevel for forstyrrende for fuglene når jeg også skulle være der blandt mine krydderurter, agurker og tomater.

Annonce
Fluesnapperne har indtaget en krukke i mit drivhus. Foto: Marianne Riis.

Prøv at lægge mærke til en beskeden fugl, der gerne sidder stille fra en udsigtspost – for pludselig at flyve ud i luften og snappe et insekt. Måske har du også fluesnappere i haven? Ellers findes de i parker med løvskov og skovbryn. Grå fluesnapper minder om, at naturoplevelser ikke behøver være sjældne eller spektakulære for at være store. Nogle af de fineste findes lige uden for døren – på en gren i min have, hvor en lille sommergæst fra Afrika endnu en gang har fundet vej.

Min ven i haven. Fluesnapperen vil gerne sidde på skaftet af spaden, mens jeg arbejder i køkkenhaven. Foto: Niels Lisborg.

Mine fluesnappere er lidt sky, men alligevel ikke mere end at jeg kan betragte dem i haven. Min spade er et godt udsigtspunkt – og her sidder fluesnapperen gerne, mens jeg arbejder i køkkenhaven.

Annonce

Faktaboks: Grå fluesnapper (Muscicapa striata)
Kendetegn: Diskret gråbrun fugl med fint stribet bryst.
Levested: Haver, parker, skovbryn, løvskove.
Føde: Insekter, der snappes i luften. Dog kan den også tage insekter på jorden.
Jagtmetode: Fanger helst insekter i luften fra en fast udkigspost.
Træk: Overvintrer i Afrika syd for Sahara. Ankommer til Danmark hen på foråret.

Kilder: Dofbasen.dk, Dansk Trækfugleatlas. Coverfoto: © Vincent van Zalinge | Unsplash.com.

Ugens mest læste

Annonce
'Kig og snak om sø, mose og å' - Christine Henkel - Bog

Saxo

'Kig og snak om sø, mose og å' - Christine Henkel - Bog

Gå på opdagelse i og ved vandløb, søer og moser rundtomkring i Europa og lær navnene på nogle af de dyr, man finder der. I bogen her kan du se en masse forskellige arter af pattedyr, fisk, fugle, bløddyr og insekter, som trives i eller ved ferskvand. Frøe

179.95,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur