IUCN’s nye rewilding-retningslinjer viser vejen mod en vildere og mere modstandsdygtig planet
Forestil dig et landskab, hvor floder igen får lov at slynge sig frit, hvor store planteædere former vegetation og jordbund, og hvor naturlige processer som oversvømmelse, græsning og succession (udvikling over tid) igen får plads. Ikke uden menneskelig indsats, men med et klart mål: at naturen i stigende grad skal kunne regulere sig selv.
Det er kernen i rewilding. Ikke blot at beskytte det, der er tilbage, men at skabe betingelserne for, at naturen kan genvinde sin egen dynamik.
Annonce
Light-pakke til backpacking
Backpackerlife.dk
479.00,-IUCN, International Union for the Conservation of Nature eller World Conservation Union er en uafhængig international organisation, hvis formål det er at fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressourcer. IUCN blev oprettet i 1948 og har sit hovedkvarter i den schweiziske by Gland (Wikipedia).
IUCN, International Union for Conservation of Nature, har udgivet Guidelines for Rewilding – et nyt globalt sæt retningslinjer, der samler den voksende internationale erfaring med rewilding i en fælles, videnskabeligt funderet ramme. Retningslinjerne skal hjælpe naturforvaltere, beslutningstagere og lokalsamfund med at planlægge og gennemføre rewilding på en måde, der både er økologisk ambitiøs og socialt forankret.
Annonce
Essentials-pakke til backpacking
Backpackerlife.dk
1299.00,-Hvad er rewilding?
Rewilding (på dansk også kaldet genforvildning) defineres som en naturgenopretningsmetode, hvor man reducerer eller helt fjerner menneskelig forvaltning for at lade naturen passe sig selv i så høj grad som muligt. Formålet er at fremme naturlige processer, øge biodiversiteten og skabe mere robust, selvkørende natur.
En ny måde at tænke naturgenopretning på.
IUCN definerer rewilding som en proces, hvor et naturligt økosystem genopbygges efter større menneskelig påvirkning med det formål at genskabe naturlige processer og hele eller næsten hele fødenettet på tværs af trofiske niveauer (organismernes placering i fødekæden, red.). I rapportens sammenfatning beskrives det mere enkelt som at give naturen plads og tid til at bestemme sin egen økologiske udviklingsretning.
Annonce
Pro-pakke til backpacking
Backpackerlife.dk
1799.00,-Det gør rewilding til noget mere end klassisk naturpleje og mere end genudsætning af enkelte arter. Rewilding handler om at genoprette funktion: rovdyr, planteædere, nedbrydning, frøspredning, forstyrrelser, vandets bevægelse og arters mulighed for at vandre mellem områder.
Menneskets rolle er ikke at trække sig helt ud fra begyndelsen, men at skabe de nødvendige betingelser for, at naturen på sigt kan klare mere selv. I nogle tilfælde betyder det at fjerne barrierer, genoprette levesteder eller genindføre nøglearter. I andre tilfælde handler det om at stoppe skadelig påvirkning og lade naturlig regeneration gå sin gang.
Baggrunden er en global økologisk krise.
IUCN placerer rewilding direkte i forlængelse af den globale biodiversitets- og klimakrise. Rapporten peger på, at verdens overvågede bestande af vilde dyr i gennemsnit er faldet med 73 procent siden 1970, og at mindre end 3 procent af Jordens landareal i dag vurderes at være funktionelt intakt.
Annonce
Udstyrspakke til backpacking
Backpackerlife.dk
1099.00,-Samtidig er flere af planetens økologiske grænser overskredet. Rewilding præsenteres derfor som et svar på en verden, hvor økosystemer er blevet forarmede, fragmenterede og mere sårbare over for forstyrrelser. Målet er ikke at skrue tiden tilbage til en romantisk fortid, men at genskabe økologisk integritet og robusthed i landskaber, hvor naturen igen kan udfolde sig mere frit.
“…IUCN lægger stor vægt på, at rewilding kun kan lykkes, hvis den er socialt legitim, lokalt forankret og udviklet i dialog…”
Fem overordnede retningslinjer.
IUCN’s retningslinjer bygger på ti videnskabelige principper, som i rapporten er samlet i fem overordnede retningslinjer.
1. Rewilding er naturledet, funktionel økologisk genopretning.
Rewilding skal først og fremmest genoprette økologiske processer og funktioner. Målet er selvbærende økosystemer, hvor naturlige relationer mellem arter igen regulerer systemet med mindst mulig menneskelig kontrol.
2. Rewilding stræber mod stor skala gennem landskabsplanlægning og samarbejde på tværs af tid og rum.
Natur fungerer ikke i små isolerede lommer. Derfor skal rewilding tænkes på tværs af landskaber, ejendomsgrænser og forvaltningsområder. Forbindelser mellem naturområder er afgørende, hvis arter skal kunne bevæge sig, sprede sig og tilpasse sig forandringer.
3. Rewilding er evidensbaseret og kræver løbende overvågning.
Rewilding er ikke et spørgsmål om bare at lade stå til. Indsatser skal bygge på økologisk viden, referenceøkosystemer og overvågning, så man kan justere kursen undervejs. Adaptiv forvaltning er en central del af tilgangen.
4. Rewilding omfavner dynamik og systemtænkning.
Økosystemer er ikke statiske. De formes hele tiden af brand, storme, oversvømmelser, migration, prædation og klimaforandringer. Rewilding handler derfor ikke om at fastlåse naturen i et bestemt idealbillede, men om at skabe plads til levende systemer, der kan udvikle sig og finde nye balancer over tid. Samtidig understreger IUCN, at natur og samfund er tæt forbundne, og at rewilding må forstås som en social-økologisk proces.
5. Rewilding er stedsbaseret og deltagende.
Rewilding skal altid tage udgangspunkt i lokale forhold. Det kræver inddragelse af lokalsamfund, lodsejere, forskere, myndigheder og oprindelige folk. IUCN lægger stor vægt på, at rewilding kun kan lykkes, hvis den er socialt legitim, lokalt forankret og udviklet i dialog.
Mennesker er ikke fraværende – men deres rolle ændrer sig
En vigtig pointe i IUCN’s retningslinjer er, at rewilding ikke betyder et landskab uden mennesker. Tværtimod handler det om at gentænke forholdet mellem mennesker og natur.
Rapporten beskriver rewilding som et skifte væk fra forestillingen om naturen som noget, der konstant skal kontrolleres, optimeres og styres. I stedet lægges der vægt på sameksistens, gensidighed og respekt for naturens egenværdi. Det gælder både i forhold til økosystemer som helhed og til de arter, vi deler landskaber med.
Det betyder også, at rewilding ikke kun er et biologisk projekt, men et socialt og etisk projekt. IUCN understreger behovet for at tage hensyn til lokale levevilkår, til kulturelle relationer til landskabet og til oprindelige folks viden og rettigheder. Traditionel økologisk viden fremhæves som et vigtigt supplement til naturvidenskabelig forskning.
Rewilding og klima hænger sammen
Retningslinjerne fremhæver også rewilding som et muligt bidrag til klimaarbejdet. Når skove, vådområder, græslande og marine økosystemer genvinder funktion og kompleksitet, kan de lagre mere kulstof og blive mere modstandsdygtige over for klimaforandringer.
Dyrenes rolle er central i den sammenhæng. Store planteædere, rovdyr og andre nøglearter kan påvirke vegetation, næringsstofkredsløb, frøspredning og hydrologi på måder, der styrker økosystemets funktion. Men IUCN understreger også, at klimaeffekten af rewilding kan være vanskelig at måle præcist, og at den bedst forstås som en del af de samlede gevinster ved sunde, selvregulerende økosystemer.
Rewilding er derfor ikke en mirakelløsning på klimakrisen, men et vigtigt supplement til både naturbeskyttelse, restaurering og reduktion af udledninger.
Et opgør med den fattige normal
Et gennemgående tema i IUCN’s rapport er, at vi som samfund har vænnet os til økologisk forarmelse. Hver generation risikerer at betragte den natur, den er vokset op med, som normal – også når den allerede er stærkt forringet. Rewilding udfordrer denne glidende accept af tab og forfald.
Det gør rewilding til mere end en teknisk metode. Det er også en invitation til at forestille sig rigere, mere levende og mere sammenhængende landskaber, end dem vi i dag tager for givet.
En global ramme for en vildere fremtid
Med de nye retningslinjer forsøger IUCN at give rewilding et fælles sprog og en faglig ramme, der kan bruges på tværs af regioner og økosystemer. Rapporten gør det klart, at rewilding ikke er én fast model, men en fleksibel tilgang, som skal tilpasses lokale økologiske, sociale og politiske forhold.
Budskabet er hverken naivt eller romantisk. Rewilding kræver planlægning, viden, overvågning, finansiering og dialog. Men det kræver også mod til at slippe noget af kontrollen og lade naturens egne processer få større spillerum. Det vil ramme nogle arter, der tilgodeses i den eksisterende forvaltning – og styrke andre arter, der får potentiale. I en ideel proces og udvikling vil rewilding samlet give plads til flere arter.
I den forstand er rewilding ikke kun et naturprojekt. Det er også et nyt blik på menneskets plads i den levende verden: mindre dominans, mere sameksistens og større respekt for naturens evne til at hele sig selv.
