Oksekød: klimabelastning og biodiversitet – et dilemma
Oksekød er blandt de fødevarer, der belaster klimaet mest. Kødkvæg udleder store mængder metan, kræver betydelige arealer og bidrager dermed væsentligt til den samlede klimabelastning fra landbruget. Derfor bliver oksekød ofte fremhævet som noget, vi bør spise mindre af, hvis Danmark skal nå sine klimamål.
Samtidig spiller kødkvæg en vigtig rolle i det danske landskab. Græssende kvæg bruges i naturpleje på enge, overdrev og andre lysåbne naturarealer, som ellers ville gro til. Denne afgræsning, der sikrer lysåben natur, er afgørende for mange planter, insekter og fugle, der er afhængige af netop disse naturtyper. Uden kødkvæg risikerer biodiversiteten i disse områder at falde markant. Alt fra svaler, lærker, sommerfugle og vilde bier.
- Annonce -
Firepot Oksegryde med Perlebyg, Stor Portion Frysetørret mad
Friluftslageret
145.00,-
I dag kommer færre kreaturer på græs end tidligere. Forskning sammenkæder den reducerede græsning med bl.a. nedgangen af stære i Danmark. Den folkekære stær er således reduceret med 60% siden 1970'erne på grund af at færre enge græsses. Tilsvarende viser dansk forskning at tilbagegangen af landsvaler kan tilskrives at der kommer færre køer på græs.
Dilemmaet
Dermed opstår et dilemma: På den ene side er der et klart behov for at reducere klimaaftrykket fra oksekød. På den anden side bidrager kødkvæg til at bevare værdifuld natur og biologisk mangfoldighed. Løsningen ligger sandsynligvis ikke i et enten-eller, men i en mere nuanceret tilgang. For eksempel kan man som forbruger overveje at skele mellem intensiv produktion af oksekød (ofte importeret fra den anden side af kloden) og lokal, dansk ekstensiv drift med fokus på naturpleje.
Oksekød fra malkekvæg anses for at være mere klimavenligt end fra kødkvæg, da hovedparten af klimabelastningen af kødet fra malkekvæg placeres på mælkeproduktionen, hvor kødet derfor næsten bliver et restprodukt. På tilsvarende vis fordeles kød fra kødkvæg ikke på andre elementer som f.eks. øget biodiversitet, naturoplevelser, naturturisme, hvilket det måske burde?
Langt hovedparten af det oksekød som danskerne spiser, stammer fra malkekvæg.
EU, herunder Danmark, importerede årligt langt over 100.000 tons kød fra Mercosur-lande (de sydamerikanske lande Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay). Danmark importerer meget oksekød fra Tyskland og Holland, men køber du bøffer på danske restauranter er der ikke sjældent tale om kød importeret fra Sydamerika. Selvom klimabelastningen ved den lange transport måske ikke fylder voldsomt, er det næppe befordrende for det samlede klimaregnskab. Tilmed har der tidligere været kritik omkring sydamerikanske skovrydninger, der skal give plads til kødkvægproduktion – til europæiske forbrugere.
En betydelig del af det danske kødkvæg græsser i naturområder, da de er velegnede til naturpleje. Især ekstensive racer som Angus, Hereford, Skotsk højlandskvæg, Dexter og Korthorn. Læs mere om kvæg som naturplejere (ekstern link, pdf).
Debatten om oksekød handler derfor ikke kun om klima, men også om, hvordan vi forvalter landskabet og beskytter biodiversiteten. Udfordringen er at finde balancerede løsninger, hvor både klima og natur tilgodeses i fremtidens danske landbrug. Kvægbestanden i Danmark er mere end halveret på 50 år. Andelen af kødkvæg (ammekøer) er reduceret med tæt på 30% på 10 år. Samtidig er Danmarks lysåbne natur under stigende tilgroning.
Hjælp naturen, spis oksekød fra dansk naturplejekvæg
Når du køber oksefars er det ofte fra mælkekvæg, hvor kødet er et “restprodukt”. Når du køber en god bøf til grillen eller på restaurant, kan du gå efter dansk kødkvæg – og sende en venlig tanke til engens fugle, padder, insekter og planter, der er helt afhængige af dyr, der græsser! Stiger efterspørgslen, stiger andelen af kødkvæg på græs i den danske natur. Skulle du have glemt hvordan lærken synger, kan du høre den her:
Nyere forskning tyder på at ekstensiv græsning med store dyr i nogle tilfælde ligefrem kan bidrage til at binde drivhusgassen CO₂: CO₂ lagring ved ekstensiv græsning med store dyr.
Se også:
Kvæg på græs øger biodiversitet og belaster klimaet mindre.
Naturplejekvæg giver sundere bøffer.
