Tusinder af trækgæster skulper i bølgerne ud for de danske kyster.
Sortanden (Melanitta nigra) er en særlig karakter-art i de danske farvande i vinterhalvåret – og selvom den optræder i tusinder og atter tusinder i antal, så opdager de fleste danskere nok aldrig vintergæsterne ude på havet – i modsætning til de træk- og vintergæster, der besøger foderbrættet i vores haver. Med lidt held kan man dog med en almindelig kikkert fra stranden se flokke af sortænder ude i bølgerne.
De danske farvande hører til de vigtigste overvintringsområder for sortand, hvor en stor del af den nordvesteuropæiske sortandebestand overvintrer.

Hannen er kulsort med en karakteristisk næbknop i orange og gul, mens hunnen er mere diskret brunlig. På afstand ligner flokken blot en mørk stribe på havet – et levende bånd, der bølger i takt med dønningerne.
Sortanden er skabt til vinterhavets barske vilkår – og hvor vi synes at den friske havluft om vinteren kan være bidende kold, så er sortanden bygget til at klare sig på det kolde vand, hvor havtemperaturen kan nå ned omkring 2-5 °C – og luftens chillfaktor kan ramme 2-cifrede minusgrader.
Sortandens tætte fjerdragt isolerer mod kulden, og dens kraftige ben gør den til en effektiv dykker. Den kan forsvinde under overfladen i op til et halvt minut, mens den leder efter føde på bunden – f.eks. muslinger og snegle. Når den dukker op igen, sker det ofte langt fra det sted, den forsvandt.

Næste gang du går en tur langs kysten, så prøv at spejde udover bølgerne med det lange syn. Der er en god chance for at spotte flokke af sortænder. I hvert fald frem til sidst i marts, hvor fuglene trækker højt mod nord til ynglepladserne i fjeldområderne i Norge, Sverige og Finland samt russisk Sibirien.


