Kuk-kuk.To toner over engen – og historien om en fugl, der spiser det, andre ikke kan.
Det er en særlig morgenstund i den danske forsommer. Solen har været tidligt oppe og engens kor af fugle er godt i gang. Arterne kan være svære at skelne – men én fugl skiller sig ud! kuk-kuk. To toner. Enkle. Genkendelige.
Det er selvfølgelig gøgen!
Bag den velkendte stemme gemmer sig en af naturens særlige specialister, der har fundet sin egen niche: Hår i maden! Store, behårede sommerfuglelarver!
Annonce
Grydeholder - Jetboil Pot Support
Backpackerlife.dk
109.00,-Larvernes behåring er et beskyttende værn.
Sommerlandet er fuld af forskellige sommerfuglelarver, hvis man har øjnene med sig. Nogle klæder sig i advarselsfarver for at undgå at blive spist, andre dækker sig med stive hår, der kan irritere mund og svælg. En del af disse behårede larver bærer desuden kemiske forsvarsstoffer, der gør dem ubehagelige at spise.
Behåringen kan desuden have andre funktioner, blandt andet som beskyttelse mod kulde, udtørring og parasitter.
Annonce'KvaN 134 - Overgange i pædagogisk praksis' - Maja Højslet Schürer - Bog
Saxo
84.95,-I mødet med fugle spiller den tydeligvis også en rolle som værn mod at blive spist – lige med undtagelse af gøgen.
Hårene gør dem sværere at håndtere og mindre appetitlige. Selv når larverne sidder åbent fremme og er nemme at få øje på, bliver de ofte ladt i fred.
Men gøgen har udviklet en bemærkelsesværdig løsning. Hemmeligheden ligger skjult inde i fuglens krop.
'Forskel og fællesskab' - Eva Gulløv og Helle Bundgaard - Bog
Saxo
249.95,-
Gøgens hemmelighed sidder i kråsen.
Inde i kråsen findes en tyk slimhinde, som kan opfange de irriterende hår. Efterhånden samler hårene sig i slimlaget, der senere afstødes og gylpes op. På den måde slipper fuglen af med problemet. Det, der er en barriere for andre arter, bliver for gøgen til en ressource.
En niche for sig selv.
I naturen opstår sådanne løsninger sjældent ved tilfældigheder. Arter konkurrerer konstant om føde. Og når mange dyr søger de samme ressourcer, opstår der et pres for at finde nye muligheder. Gøgen har fundet sin niche.
Mens andre insektædende fugle leder efter bløde og letfordøjelige byttedyr, kan den udnytte en fødekilde, som næsten ligger urørt tilbage i landskabet. I pilekrat langs engene. I fugtige lavninger. Ved skovens kant. Overalt hvor behårede sommerfuglelarver findes.
Annonce'Hej hej, hverdagsmad' - Lisa Bjärbo og Sara Ask - Bog
Saxo
234.95,-
En af naturens mest berømte redeparasitter.
De fleste mennesker forbinder dog ikke gøgen med dens kost, men som en af naturens mest berømte redeparasitter. Hunnen lægger sit æg i en anden fugls rede og overlader derefter hele forældrerollen til værtsfuglen. Men de to historier hænger ikke nødvendigvis sammen. Den voksne fugls forkærlighed for behårede larver er én tilpasning. Redeparasitismen er en anden. To forskellige løsninger på to forskellige udfordringer.
Så næste gang gøgens kald lyder gennem det danske forsommerlandskab, er det værd at huske, at stemmen fortæller mere end blot, at sommeren er kommet. Den tilhører en specialist. En opportunist.
Og et levende eksempel på, hvordan evolutionen igen og igen finder nye måder at udnytte selv de ressourcer, som resten af naturen har lært at lade være.
Læs mere om gøgen – og hør den kukke.
Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚 
