Boganmeldelse: Ærligt spil

Annonce
'Lusk og ugerninger' - Tom Oxager - Lydbog

Saxo

'Lusk og ugerninger' - Tom Oxager - Lydbog

Lusk og ugerninger er tredje bog i serien om Skurvognsdetektiven. Krimiforfatter og Lystmorder Ole Thorvaldsen arbejder nu med jævne mellemrum som seniorkonsulent for Kasper Havthorn. Hans franske kæreste, Annabelle, arbejder på livet løs i sit atelier i

139.95,-

Boganmeldelse: Ærligt spil

En lille grøn samling af historier om to damer, der bor dør om dør, og begge er passionerede kunstnere, lyder ikke som noget, der er meget natur i. Men finske Tove Janssons forfatterskab er både enkelt og naturnært.

Jonna og Mari er livslange partnere, og når de ikke arbejder i hver sit atelier, befinder de sig om sommeren på deres lille skærgårdsø langt ude i havet. Her taler – og diskuterer – de om alt fra kreativitet og eventyrlystne fædre til forestillingen om “jægerens idé”.

Som i mange af Janssons andre værker, eksempelvis de finurlige romaner om Mumitroldene, manes der i et enkelt sprog og hverdagslige scener en livsklogskab frem, som både varmer og inspirerer. Naturen er aldrig langt væk, og i den findes ikke bare spændende oplevelser som et godt, berusende stormvejr, men også en trofast påmindelse om livets enkelhed og mystik, om alt det, der gør det værd at være til. Som når forfatteren Mari skal svare på et ulykkeligt (og meget langt) fanbrev, der kræver at få svar på livets store mening: “Kunne man skrive til hende om det der med at opleve helt enkle ting… Du mener…? Nå ja, for eksempel, at det bliver forår igen? Eller bare at købe smukke frugter og arrangere dem i en skål… eller når et stort tordenvejr nærmer sig…” For ikke at tale om kærligheden, der sammen med arbejdet og naturen er den lille bogs store tema.

Annonce

Nogle gange sidder man også bare fast i tågen. Bogstaveligt talt. Men det er der måske ikke noget galt i, hvis man midt i tågen (i en lillebitte robåd) og besværet tager sig lidt tid til at tale sammen om ting, der ellers ikke kommer så nemt op til overfladen. Så kan det være, at verden ser lidt anderledes ud bagefter – mere ærlig og måske også mere lysende.

Ærligt spil af Tove Jansson. Oversat fra svensk til dansk af Agnete Dorph Stjernfelt. Gyldendal, 2023. Softcover, 132 sider. 199 kr.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
'Den glemte kogebog' - Christoffer Holst - Bog

Saxo

'Den glemte kogebog' - Christoffer Holst - Bog

Der kommer mere end bare vin på bordet ... Max Nyström er en velrenommeret madanmelder, men ingen ved, at han lige er blevet fyret og nu bor i sin mosters lille atelier i Stockholm. En aften i lejligheden finder han en gammel, håndskrevet kogebog, som væk

194.95,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur