Galler – naturens fascinerende udvækster

Kig efter galler i naturen. De er både forunderlige, mærkelige - og nogle ligefrem smukke.

Annonce
Outdoor/shelter pakke - Pro - Inkl rygsæk

Backpackerlife.dk

Outdoor/shelter pakke - Pro - Inkl rygsæk

Outdoor / shelter pakken indeholder det mest nødvendige til din outdoor- og sheltertur. Du kan desuden vælge at inkludere en vandrerygsæk i pakken. Skal du sove i telt på turen, kan du desuden tilkøbe et telt til pakken. Outdoor/shelter pakken indeholder

1499.00,-

Galler i den danske natur

En tidlig efterårsdag i løvskoven falder øjet pludselig på noget anderledes. Bladene, der ellers burde være glatte og grønne, bærer på små kugler, svulster og farvede udvækster. Nogle ligner små æbler, andre er spidse eller knudrede. Hvem har været på spil?

Det er galler – naturens små mikrounivers!

Annonce
Galæble på eg. Dannet af Stor Galæblehveps (Cynips quercusfoli). Foto: Niels Lisborg.

Manipuleret til lave små hjem for en verden af smådyr

En galle er en slags planteudvækst, der dannes, når et lille dyr – ofte en galhveps eller galmyg, men også mider og bladlus – manipulerer planten ved en kemisk påvirkning til at bygge et lille hus. Inde i dette hus vokser larven trygt, beskyttet mod både fjender og vejr. Gallen er altså både fødekammer og fæstning.
Selvom det kan virke voldsomt for planterne, tager de sjældent skade af gallerne. Gallerne er vigtige boliger for en skjult verden af smådyr.

Tænk, hvis vi kunne gøre disse galledannere kunsten efter? – og male et stof på et stort egetræ – og ud af stammen dannes en skovhytte!

Annonce
Tænk, hvis vi kunne gøre disse galledannere kunsten efter? – og male et naturligt, kemisk stof på et stort egetræ – og ud af stammen dannes en skovhytte! Foto: NDL/AI-genereret.

Svampe kan også genere galler, hvor de skaber et beskyttet og næringsrigt miljø inde i planten, hvor svampen kan vokse. Det kan give nogle sjove galler – f.eks. røde elletunger.
Et af de mere kendte eksempler, selvom det ikke er en klassisk galle, er svampen Hekse-sækdug, Taphrina betulina, der via kemisk påvirkning får birketræet til at forgrene sig tæt som en fuglerede, hvorved der fremkommer de karakteristiske heksekoste.

Egetræer er et godt sted at kigge efter galler. Der er knyttet over 70 forskellige gallearter til vores almindelig eg – stilkegen (Quercus robur).
Dannebrogsgallen er nem at kende. Navngivet efter de rød-hvide farver.

Annonce
Dannebrogsgalle – af Dannebrogsgalhvepsen (Cynips longiventris) er meget nem at kende. Foto: Niels Lisborg.

Også gallen fra Stor Galæblehveps (Cynips quercusfolii) er ret i øjnefaldende. De såkaldte gal-æbler ligner faktisk små rød-grønne æbler, der sidder på egebladets underside. Den lille, sorte galæblehveps overvintrer i gallen.
I gamle dage blev nogle af disse tørrede galæbler brugt til at fremstille blæk.

Galæble på egeblad i oktober. Galhvepsen overvintrer i “æblet”. Foto: Niels Lisborg.
Talrige arter af galler er tilknyttet egetræet. Her er det knap-galler på undersiden af et egeblad – af Knapgalhveps (Neuroterus numismalis). Foto: Niels Lisborg.

Mangfoldighed i miniature

I Danmark findes hundredvis af forskellige galler – måske over 1000 forskellige? En af mine favorit-galler er pileroset-galmyggens (Rabdophaga rosaria) smukke galle – pilerose, også kendt som “skagens rose“, der ofte findes på krybende pil. Jeg finder den hvert efterår på vandreture henover klitheden.

Det ligner små blomster – dannet af en lille myg: pilerosetgalmyggen (Rabdophaga rosaria). Gallen kaldes også for “Skagensrose”. Foto: Niels Lisborg.

Selv hjemme i haven kan jeg finde galler. På rosenbuske ses ikke sjældent bløde, hårede kugler. Det er bedeguar-galhvepsen (Diplolepis rosae) – også blot kaldet rosengalhveps.
På tidslerne i den vilde del af haven, er der af og til tykke galle-knolde på planterne – dannet af tidsel-båndfluen.

Annonce
Rosengalle dannet i en af mine vilde roser i haven. Bedeguar-galhvepsen står bag det lille kunstværk. Inde i gallen gemmer hvepsens larve sig. Larven udskiller et stof, der for rosen til at udvikle gallen. Foto: Niels Lisborg.

Hver art af insekt eller mide er specialiseret til en bestemt planteart. Gallens udtryk er næsten som et fingeraftryk for arten: ser man formen, kan man ofte udlede, hvilken art der har været på spil.

Et drama i miniature

Men galler er ikke bare beskyttende huse. Inde i det lille hjem kan, der udspille sig et drama i miniature. Udover larven, der oprindeligt fik planten til at danne gallen, kan andre dyr finde vej ind. Nogle er snyltere, som lægger æg inde i larven og langsomt fortærer den indefra. Andre er tyve, der simpelthen æder husets indhold. Forstørres verden op til menneskestørrelse, ville gallen være en befæstet by, hvor både arkitekten, besætterne og angriberne kæmper om magten. Alt sammen ender det i en form for liv.

Naturens mikroskopiske kunstværker

Selvom galler er resultatet af parasitisme, er de også noget af det smukkeste, man kan finde i naturen. De runde, æblelignende kugler, de røde knopper på bladene, eller de vatagtige rosenbolde giver skovbunden og buskadset små overraskelser, hvis man ser nøje efter.

Her er det hverken myg eller hveps, der står bag elletræets talrige knopper på bladene, men Ellepunggalmide (Phytoptus laevis). Foto: Niels Lisborg.
Lignende galler fra galmider kan bl.a. ses på ahorn og bøg.

Næste gang du går en tur i skoven eller haven, så kig nærmere på bladene. Naturen er fuld af skjulte historier – skrevet i miniature på planternes overflade. Små, vigtige boliger for en skjult verden af smådyr.

Kilder: trente.dk, lex.dk, NaturhistoriskMuseum.dk, archive.org, arter.dk. Frontfoto: Dannebrogsgalle/ Niels Lisborg.

Ugens mest læste

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur