Færre husdyr på græs er årsag til stærens tilbagegang!

Annonce
Vandrensning tabletter - 50 stk

Backpackerlife.dk

Vandrensning tabletter - 50 stk

Highlanders vandrensnings tabletter er en essentiel del af ens backpacking pakkeliste - specielt hvis rejsen omhandler afsidesliggende treks eller ulande med dårligt drikkevand. Disse vandresnings tabletter gør dit drikkevand sikkert at drikke. Vandres

59.00,-
Stærens flotte yngledragt. Foto: Marek Szczepanek CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Stærens flotte yngledragt. Foto: Marek Szczepanek CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Som ynglefugl er stæren i tilbagegang, ikke kun i Danmark, men i hele Nordvesteuropa. Nu viser ny forskning, at der er en tydelig sammenhæng mellem antallet af ynglende stære og antallet af græssende husdyr.

Flest stære i Syd- og Vestjylland.
Resultatet af stæreforskningen er præsenteret i det internationale tidsskrift Agriculture, Ecosystems and Environment.
Henning Heldbjerg, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og ErhvervsPhD- studerende ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, har været med til at dokumentere sammenhængen mellem stæren og de græssende kreaturer.
Ifølge Heldbjerg er stæren afhængig af kreaturgræssende marker og enge med lav vegetation, så fuglene kan finde føde som eksempelvis småinsekter og regnorme. Når færre køer kommer på græs, så gror vegetationen mere til og lukker derved for stærens mulighed for at finde føde. Resultatet er en tilbagegang af stærebestanden.

Stære finder føde mellem kreaturerne på engen. Her fra fuglereservatet Vejlerne i Nordvestjylland.
Stære finder føde mellem kreaturerne på engen. Her fra fuglereservatet Vejlerne i Nordvestjylland.

På Sjælland er sammenhængen meget tydelig. Her er stæren forsvundet fra store dele af øen som ynglefugl, fordi der stort set ikke er husdyr på græs mere. Undtaget er dog omkring København med sine mange græsplæner i parker og haver.
I Syd- og Vestjylland, som huser mere en 90 procent af Danmarks malkekøer, ser billedet anderledes ud. Det er et af de steder, hvor stæren trives bedst.

Annonce

Der er dog endnu ingen grund til at frygte, at stæren helt forsvinder hverken på globalt eller europæisk plan. Det skønnes, at der stadig yngler et sted mellem 23 og 56 millioner par stære alene i Europa.

Fakta om stæren (Sturnus vulgaris):

Annonce
  • Stæren har et vingefang på 37-42 cm og vejer 75-90 g.
  • Den får 1-2 kuld unger og lægger normalt 4 æg per kuld.
  • Fjerdragten er metalglans med blågrønne og lille farver om sommeren, men mere brunlig og hvidplettet om vinteren.
  • Næbbet er gult om sommeren men sort om vinteren.
  • Stæren kan efterligne andre fugles lyde men også eksempelvis melodier fra mobiltelefoner.
  • Den yngler i gamle hullede træer i løvskove samt i redekasser i byerne og på landet.
  • Fænomenet Sort Sol er tusinder af stære, som samles i skumringen.
  • Midt på efteråret ser man nogle gange stærene tilbage ved rederne igen. Her synger de, imens de klargør rederne til næste ynglesæson. Det sker ved at fjerne gammelt redemateriale så eventuelle parasitter ikke kan overvintre til næste år.

MR/

Kilde: dof.dk

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Trek rygsæk - 33 liter

Backpackerlife.dk

Trek rygsæk - 33 liter

Trek 33 rygsækken er en smart vandrerygsæk på 33 liter og dermed særdeles velegnet til korte rejser, vandreture eller dagsture.  Rygsækkens kapacitet fordeles i et hovedrum og to sidelommer. Yderligere, har rygsækken en stor forlomme på fronten af rygsæk

399.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -