Vigtige kystnære naturområder er afhængige af græsningsdyr. Fjernes græsningsdyrene på grund af PFAS-forurening, forsvinder habitaterne.
Nogle af Danmarks vigtigste naturområder – ud fra et europæisk perspektiv, er vores strandenge langs kysten. Tæt på 4/5 af EU’s kontinentale strandenge ligger i Danmark. For mange danske, kystnære naturarealer – strandenge, overdrev, klitheder – er afgræsning selve forudsætningen for, at naturtypen eksisterer.
Her er kvæg, heste og får ikke bare landbrugsdyr – de er forvaltningsværktøjer i kystnære naturområder. Græsning holder vegetationen nede, skaber variation i græsdækket, holder tilgroningen med buske og træer tilbage og opretholder de lysåbne strandengs- og klitmiljøer, som mange sjældne planter, fugle, padder og insekter er afhængige af.
Hvis græsningsdyrene forsvinder, betyder det at mange af de lysåbne miljøer lukkes. Habitater forsvinder.
Græsningsdyr optager og ophober PFAS.
Når græsningsdyrene græsser i kystegne, der er belastet af PFAS, optages stofferne i dyrene. Omfanget er ikke marginalt – og ikke nyt. En 3 år gammel rapport udført af Niras viser, at på Jyllands vestkyst blev Fødevarestyrelsens indikatorværdi for PFAS i foder til kvæg (0,12 µg/kg) overskredet på 43 ud af 44 lokaliteter.
Hvad er PFAS? PFAS er en familie af tusindvis af menneskeskabte fluorstoffer. PFAS er en forkortelse for per- og polyflouralkyl-stoffer. De er blandt andet blevet brugt i vandafvisende tøj, fødevareemballage og brandslukningsskum, fordi de kan give materialer modstandsdygtighed over for vand, fedt og varme. Mange PFAS er ekstremt svære at nedbryde. Derfor kaldes de ofte evighedskemikalier. Når de først slipper ud, kan forureningen blive i miljøet i meget lang tid.
Bliver græsningen umulig eller upraktisk, fordi dyrene ophober PFAS og kødet ikke kan markedsføres og sælges, forsvinder driften, økonomien og incitamentet. Og uden drift gror området til.
Får er mindre udsatte end kvæg. De optager ikke lige så meget PFAS fra græs og vand, og EU’s grænseværdier for fårekød er højere. Får kan derfor afgræsse nogle arealer, som kvæg ikke kan. Heste sælges generelt ikke til konsum i Danmark – og er derfor et stigende alternativ til kreaturer i vigtige, kystnære naturområder. Det er dog dyrere at græsse med heste, da der ikke kan hentes økonomi fra salg af kød.
I et kystnært areal, der er belastet med PFAS, står man med to problemer, der trækker i hver sin retning. Vil man beskytte forbrugeren, skal dyrene flyttes væk. Vil man beskytte naturen, skal de blive. Det er ikke et modsætningsforhold, der løser sig selv.
Det større billede.
PFAS skiller sig ud fra de fleste andre forureningsproblemer. Et olieudslip, en tungmetalforurening, en næringsstofbelastning – de kan i princippet ryddes op, og området kan vende tilbage til noget, der ligner det gamle. PFAS-forurening kan ikke fjernes fra et åbent naturområde. Den ligger i jorden, i græsset, i fødekæden, og den bliver der.
Der findes ingen halveringstid for PFOS i jord i samme forstand, som man taler om halveringstid i en ko eller i et menneske. I kvæg halveres PFOS-indholdet i løbet af nogle måneder, når dyret flyttes til rene områder og får rent foder. I menneskekroppen kan halveringstiden for PFOS være flere år. I havet og i jordbunden er der ingen reel halveringstid – der er kun fortynding og spredning.
Det betyder, at valget ikke er mellem et forurenet og et rent naturområde. Valget er mellem et forurenet naturområde, der bliver passet, og et forurenet naturområde, der gror til. Og det første er klart at foretrække – for naturens egen skyld.
Det er samtidig et argument for, at nedlukning ikke er den rigtige reaktion på PFAS-fund i kystnære områder. Det rigtige er at finde ud af, hvordan man kan blive ved med at bruge arealerne med omtanke. Ellers taber naturen på en sag, den aldrig var part i.
Sundhedsskadelige virkninger: PFAS kan ophobes i mennesker og dyr. For flere af de bedst undersøgte stoffer er der dokumenteret sundhedsskadelige virkninger, og stofferne er fundet i blodet på befolkninger overalt i verden — også i Danmark. Særligt har forskningen peget på, at PFAS kan svække kroppens evne til at danne antistoffer efter vaccination, hæve kolesterolniveauet og påvirke leveren. Der er også fundet sammenhænge med nedsat fertilitet og lavere fødselsvægt, mens evidensen for kræft er mere omdiskuteret. Stofferne er dog ikke ens, og risikoen afhænger af både stoffet og den mængde, man udsættes for.
PFAS-forurening regnes som et verdensomspændende problem – og altså ikke isoleret dansk fænomen.
Læs mere om Strandenge – Danmarks europæiske naturarv.
Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚 
