Et nyt storkepar i Danmark giver håb for storkene.

Annonce
'Kalle Blomkvist lever farligt' - Astrid Lindgren - Lydbog

Saxo

'Kalle Blomkvist lever farligt' - Astrid Lindgren - Lydbog

KALLE BLOMKVIST LEVER FARLIGT er anden del af serien om Kalle Blomkvist, der kun er tretten år, men ikke desto mindre en knusende god detektiv. De Hvide og De Røde Rosers kamp om Storknarken raser hen over sommerferien. Dog får ridderne af den Hvide Rose,

74.95,-
Hvid stork
Hvid stork

Tre storkepar i Danmark i 2016.

Midt på sommeren ankom et helt nyt storkepar til Danmark. Storkeparret slog sig ned ved Øby i Nørreådalen øst for Viborg, og giver forhåbninger om, at Danmark igen kan blive et gæstfrit land for ynglende storke og ikke blot et transitland for fugle på træk. Det skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på foreningens hjemmeside.
De midtjyske storke er nemlig af vilde storke, og har altså ikke taget genetisk afsæt i storkefarme, som det er tilfældet med Danmarks østdanske storkepar ved Gundsølille, Roskilde.

I 2008 sluttede ellers en epoke med ynglende danske storke i en ubrudt tidslinje. Da havde storken ynglet i Danmark uafbrudt siden 1400-tallet i en bestand, der toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar.

Annonce

Det går bedre for storken syd for grænsen.
Lige syd for Danmark, i Nordtyskland, er storkesituationen meget bedre. Ifølge storkeekspert Hans Skov er forklaringen på de mange storke og den store succes bare få kilometer syd for den danske grænse enkel. Landbruget syd for Danmark bliver drevet langt mere ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslet og kreaturer i det fri, end det er tilfældet i det danske industrilandbrug. Storken forsvinder, når det varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af moderne mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker, raps og majs, der bliver sprøjtet og gødet intensivt, siger Hans Skov.

Ung stork i en kornmark. Syd for grænsen er landbruget mere ekstensivt og giver bedre vilkår for storkene, ifølge storkeekspert Hans Skov.
Ung stork i en kornmark. Syd for grænsen er landbruget mere ekstensivt og giver bedre vilkår for storkene, ifølge storkeekspert Hans Skov.

Desværre ankom de vilde storke så sent på sæsonen at de ikke har nået at få unger på vingerne i år. Det nye storkepar har dog bygget flittigt på reden – og i følge dof.dk er der håb for 2017.
Med det nye storkepar har Danmark i 2016 haft tre storkepar. Udover Øby-storkene også et par i Smedager i Sønderjylland og et ved Gundsølille nær Roskilde. Begge disse par har i år sendt unger på vingerne.
/JN

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
'Ulveblodet' - Susanne Clod Pedersen - Lydbog

Saxo

'Ulveblodet' - Susanne Clod Pedersen - Lydbog

Jomsvikingen Arnulf Ulveblod er blevet fosterfar til Svend Tveskægs to sønner. Han træner dem sammen med sin egen søn og hans unge blodbrødre på Tissø jarlesæde, men det mætter ikke ynglingenes dådslyst at blive hjemme. Arnulf er storkriger, og da jarl Va

199.95,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur