Kejserens sidste flyvetur

Annonce
Småbladet lind - Tilia cordata 175-200 cm

PlanteCenterFyn.dk

Småbladet lind - Tilia cordata 175-200 cm

Om sommeren, i juni og juli, prydes træet af små, gulhvide blomster, som ikke kun er smukke, men også udsender en behagelig og sød duft, der tiltrækker et væld af bier, sommerfugle og andre bestøvere. Dette gør Småbladet Lind til en vigtig ressource for b

849.00,-

KejserkåbeEn han af Danmarks største perlemor-sommerfugle, Kejserkåben, har sat sig til rette på en sten i en skovlysning. Der er stadig lidt sparsom dug gemt i stenens ujævne overflade og sommerfuglen ruller sin lange sugesnabel ud for at suge lidt væde. Måske er der også gemt lidt mineraler og salte?

Af naturvejleder Niels Lisborg.
Det har været en usædvanlig varm og tør sommer. Vi er ovre i det sydøstligste Danmark – på Bornholm. Mere præcist i Almindingen. Faktisk lige der hvor visenterne, måske bedre kendt som bisoner, græsser.

Kejserkåben er vores største perlemor-sommerfugl. Den er smuk og elegant som dens navn. På undersiden har den fine perlemors-skinnende striber. “Silver-washed” – sølvvasket, siger englænderne.

Annonce

Vores han er træt og slidt. Han sidder uforstyrret på stenen og suger væde og lader sig varme af de solstråler, der trænger ned gennem lysningen.
Han har præsteret sit. Som skovens balletdanser har han jagtet sin hun – og i luftdansen drejet omkring hende med skiftende hastigheder. Han har gjort alt for at imponere hende – alt i mens han delte ud af sine forførende duftstoffer. Til sidst gav hun efter og dansen mellem skovens træer afsluttedes på et blad. Han har ikke set sin udkårne siden.

Vores kejser har gjort sit og hans korte liv er ved være slut, selvom kejserkåber ofte formår at leve noget længere end det gennemsnitlige sommerfugleliv – der gerne kun er 1-2 uger. Hans vinger er så slidte, at han dårligt kan flyve mere, men hende som han mødte har stadig en vigtig opgave foran sig. Hun bærer æggene til kommende generationer – og må omhyggeligt finde egnede steder at placere dem.

Annonce

Hen på efteråret, hvor begge forældre er borte, klækkes æggene. Den lille larve overvintrer uden at tage føde til sig. Til foråret når skovens violer dukker frem bliver de velsete, blå blomster selveste livsgrundlaget for Kejserkåbens larver.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Småbladet lind - Tilia cordata 150-175 cm

PlanteCenterFyn.dk

Småbladet lind - Tilia cordata 150-175 cm

Om sommeren, i juni og juli, prydes træet af små, gulhvide blomster, som ikke kun er smukke, men også udsender en behagelig og sød duft, der tiltrækker et væld af bier, sommerfugle og andre bestøvere. Dette gør Småbladet Lind til en vigtig ressource for b

799.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur