Lok sommerfugle med en rådden banan

Annonce
Frysetørret mad - Adventure Food - Knusper-Müsli

Backpackerlife.dk

Frysetørret mad - Adventure Food - Knusper-Müsli

Knusper-Müsli fra Adventure Food er et komplet morgenmåltid. Knusper-Müsli er et koldt måltid til én person og det indeholder mælk, crunchy müsli, bananflager, mandler og tranebær. Knusper-Müsli har en holdbarhed på 48 måneder og en nettovægt på 138 gr

69.00,-

Der er særligt én sommerfugl, der elsker gammel frugt, der i august og september kan findes under diverse frugttræer i haver og parker. Det er admiralen!

En gammel banan er blevet til mad og brændstof til den smukke træsommerfugl , admiralen. I løbet af efteråret flyver den mod syd.

Admiralen (Vanessa atalanta) er en af vores smukkeste sommerfugle, hvis forældre kom hertil som indvandrere fra Sydeuropa i den tidligere forsommer. Her fandt sommerfuglene nogle danske, solbeskinnede brændenælder (Stor nælde), hvorpå æggene til den nye generation blev lagt. Brændenælder er gode for mange ting! Ikke mindst sommerfugle!
I juli-august kravler de nyforvandlede sommerfugle ud af deres puppe og i sensommeren kan man derfor opleve de fineste nye admiraler i klare farver. Disse nye sommerfugle har dog en lang mission foran sig. De skal flyve hele vejen tilbage til Sydeuropa – til bl.a. Spanien – og lægge æg til en ny sydlandsk generation. Det skal være inden at efterårets kulde og frost sætter ind. Admiralen tåler ikke en kold, dansk vinter.

Tanker op til rejsen mod syd.

sommerfuglelokning
Et par gamle bananer tiltrækker admiral-sommerfugle i mængder.

Inden den lange tur mod syd skal der tankes op – og er der noget som admiralen holder af, så er det gammel, gæret frugt. Sommerfuglen har “næsen” placeret i antennerne og kan lugte nedfaldsfrugt eller gæret træsaft på lang afstand. Den smager, besynderligt nok, med fødderne. Vil du have besøg af de smukke admiraler, så prøv i august-september at lægge noget gammel frugt udenfor. Jeg prøvede med et par overmodne bananer, men det trak kun et par guldfluer og en hveps. Først et par dage senere, da bananerne var helt rådne og sorte – så kom admiralerne – og der kom mange!
Andet frugt virker også – hvis det da ellers er modent nok. En blanding af billig rødvin og sukker er også et hit – se lokning med rødvin. Admiralerne kan blive helt berusede at den gærede frugtsaft – og man kan derfor ofte betragte de smukke sommerfugle helt tæt på – og undres over at dette lille, skrøbelige insekt snart skal flyve en lang, lang tur mod syd.
/NL

Annonce
Anden frugt kan også bruges. Her er stykke vandmelon, men det er bedst når frugten er næsten rådden.

Synes du at sommerfugle er spændende, så er det nok værd at købe en god, dansk sommerfuglebog.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
'Hvor er Babbas ting?' - Anneli Tisell og Iréne Johansson - Bog

Saxo

'Hvor er Babbas ting?' - Anneli Tisell og Iréne Johansson - Bog

Velkommen til Bablernes verden! Her kan du møde de 6 farverige Bablerne (Babblarna på svensk): Babba, Bibbi, Bobbo, Dadda, Diddi og Doddo, der taler deres helt eget sprog. I denne bog er Babbas ting væk. Bananen, ballonen, bilen, bogen og bussen. Hvor er

129.95,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur