Anemonerne får hjælp fra skovmyren

Anemonen har indgået en pagt med skovmyrerne, der spreder anemonens frø og derved hjælper den kønne blomst til at udbrede sig og danne nye bestande.

Annonce
'Min lille dreng' - Carl Ewald - Lydbog

Saxo

'Min lille dreng' - Carl Ewald - Lydbog

"Her, hvor alt er fødsel og vår, beder jeg for det barn, som skal fødes mig... Han skal gro op i menneskenes mylder som anemoner her... med foden i mulde og ansigtet højt mod den røde sol. Han skal vokse sig stærk og rank gennem vrimlen... han skal v

64.95,-

Anemonerne lokker skovmyrerne til at sprede anemonernes frø.

Skovmyrerne yder spredningshjælp til anemonerne, men får noget til gengæld. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.
Skovmyrerne yder spredningshjælp til anemonerne, men får noget til gengæld. Foto: Niels Lisborg.

Anemonernes korte højsæson.

Der er næppe noget mere prægtigt forårstegn end en skovbund dækket af et tæppe af hvide anemoner!
Men anemonens højtid er kort. I maj begynder træernes blade af folde sig ud og lidt efter lidt at lukke tæt i træernes kronetag. Dermed hindres det livgivende sollys i at nå skovbunden og anemonernes sæson slutter. 10 ud af årets 12 måneder lever anemonerne et ubemærket underjordisk liv nede i rødderne. Efter den intense forårblomstring går planten nærmest i dvale, men hen på efteråret begynder anemonerne i al ubemærkethed at forberede næste sæson og der dannes anlæg til nye blomsterknopper.

Myrerne hjælper anemonen med at spredes.

Anemonen spreder sig primært ved deling af sine jordstængler, hvilket også kaldes for vegetativ formering. Derfor ser man netop ofte tætte klynger af anemoner sammen. Men anemonen har også et trick når det gælder at bringe liv og gener videre.
Anemonen har indgået en pagt med skovmyrerne, der spreder anemonens frø og derved hjælper den kønne blomst til at udbrede sig og danne nye bestande. Tricket er at anemonens frø er omgivet af et olieholdigt stof, der ihærdigt lokker myrerne til. Også den gule anemone (Anemone ranunculoides)  og den blå anemone (Hepatica nobilis) benytter sig af samarbejdet med myrerne.

Annonce
Også gul anemone og blå anemone benytter sig af myrerne når anemonefrøene skal spredes. Foto: Niels Lisborg.

Vidste du at anemoner er giftige (indeholder giftstoffet anemonin), men gerne ædes af rådyr om vinteren, der skraber sig ned til rødderne.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
'Motormand møder alene-trolden' - Søren Hørlyk - Bog

Saxo

'Motormand møder alene-trolden' - Søren Hørlyk - Bog

Motormand møder alene-trolden er første bind i en ny og sjov serie af Søren Hørlyk og illustreret af Christian Henry. Den indeholder dialoger om emner, der afspejler hverdagens glæder og udfordringer. Motormand tager i skoven for at finde anemoner til sin

169.95,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur