Havens dag – 2. søndag i september
September markerer indgangen til efteråret – og samtidig markeres Havens Dag den 2. søndag i måneden. Over hele landet åbnes haver, planteskoler og gartnerier for besøgende, der kan hente inspiration til alt fra staudebede til køkkenhaver.

September er også en oplagt måned til at komme i gang derhjemme. Jorden er stadig lun, og planterne når at danne nye rødder, inden vinteren sætter ind. Det gør det ideelt at plante nye træer, hække og stauder – eller dele og flytte de stauder, der er blevet for store.
Annonce'Roses have' - Suzanne Snow - Lydbog
Saxo
134.95,-I køkkenhaven er det tid til at høste de sidste kartofler, gulerødder og rødbeder. Det er også nu jeg lægger hvidløg til næste års høst. Min naur-hæk omkring køkkenhaven er blevet lidt for høj – og får nu en sidste klipning. Jeg plukker også de sidste æbler inden de falder ned – eller droslerne hakker i dem. Der plejer at være rigeligt tilbage til fuglene.
Det er også nu jeg tømmer og rengør havens fuglekasser – og måske sætter nye op? Fuglene vil nemlig gerne benytte redekasserne om vinteren til overnatning.
På lune dage er der stadig et liv af insekter – især på mine asters, men også sankthansurt, høst-anemoner, lyng og ikke mindst vedbend, der begynder at blomstre nu.
Hvad enten du besøger en åben have på Havens Dag eller bliver hjemme i din egen, er september en af årets bedste måneder til at give haven et løft – og til at nyde årstidens farver og dufte.
'Kærlighedens skygger' - Diane Chamberlain - Lydbog
Saxo
124.95,-
Tatar Løn - Acer Merlot Magic 200-250 cm
PlanteCenterFyn.dk
1199.00,-











