3 gode grunde til at du bør have din hund i snor

Flere og flere hundeejere lader tilsyneladende hunden løbe løs i naturen. Her er tre gode grunde til at du som hundeejer bør vise hensyn og tage ansvar.

Annonce
Outdoor/shelter pakke - Pro - Inkl rygsæk

Backpackerlife.dk

Outdoor/shelter pakke - Pro - Inkl rygsæk

Outdoor / shelter pakken indeholder det mest nødvendige til din outdoor- og sheltertur. Du kan desuden vælge at inkludere en vandrerygsæk i pakken. Skal du sove i telt på turen, kan du desuden tilkøbe et telt til pakken. Outdoor/shelter pakken indeholder

1499.00,-

Hunde uden snor i naturen: Et spørgsmål om ansvar over for andre mennesker, natur – og hunden selv.

Flere og flere hundeejere vælger tilsyneladende at lade hunden løbe frit, når turen går ud i naturen. For mange er det et symbol på frihed og livsglæde. Men den løse hund kan skabe utryghed – både for andre mennesker, for dyrelivet -og for hunden selv. Hunde er generelt populære hos danske familier – og i dag findes mere end 800.000 hunde i Danmark viser opgørelser fra Københavns Universitet og Danmarks Statistik.

I Danmark må hunde løbe frit på stranden – uden snor i perioden 1. oktober til 31. marts. Hundene skal stadig være under ejers kontrol. Ikke alle strandgæster er glade for løse hunde. Foto: © Otsphoto | Dreamstime.com.

Der er flere gode grunde til at huske hundesnoren som fast følgesvend på naturturen.

Annonce

1. Utryghed blandt andre naturgæster

Naturen deles af mange. For nogle er mødet med en løs hund forbundet med usikkerhed eller direkte frygt. Det gælder især børn, ældre og personer med hundefobi. Undersøgelser af danskernes friluftsliv peger på, at op mod to tredjedele af befolkningen i varierende grad føler utryghed ved mødet med løse hunde i naturen. Selv en venlig og velopdragen hund kan virke truende, hvis den løber frit hen imod fremmede. Når hunden er i snor, signalerer det kontrol og hensyn – og bidrager til, at alle kan føle sig trygge i naturen.

Langt fra alle skovgæster er trygge ved mødet med en løs hund. En tidligere undersøgelse fra Friluftsrådet viser, at løse hunde fremhæves som en af de største irritationsfaktorer blandt naturens brugere – kun overgået af affald. Foto: © Cristina Lon | Dreamstime.com.

2. Pres på dyrelivet

Særligt forår og sommer er sårbare perioder i naturen. Her har rådyr deres lam, og mange fugle yngler på jorden. En løs hund, der følger sit naturlige jagtinstinkt, kan skræmme dyr på flugt eller forstyrre reder. Selv kortvarig stress kan få alvorlige konsekvenser, hvis forældredyr forlader deres unger. Snoren er derfor et enkelt, men effektivt værktøj til at beskytte det dyreliv, mange netop søger ud for at opleve.

Annonce
Naturens dyreliv stresses af løse hunde. Ikke mindst dyreunger er sårbare. Her et rålam. Foto: Niels Lisborg.

3. Hundens egen sikkerhed

Det er ikke kun omgivelserne, der påvirkes. Også hunden kan komme i fare uden snor. Den kan løbe efter vildt, forsvinde i ukendt terræn eller komme for tæt på trafikerede veje. Derudover kan den finde og spise noget, der er skadeligt. Med snor bevarer ejeren kontrollen og reducerer risikoen for uheld.

En løs hund i et møde med en hugorm. Det er ikke altid hunden er klog nok til at holde afstand. Foto: © Stig Karlsson | Dreamstime.com.

Løse hunde – et udbredt problem i naturen

Problematikken er ikke kun teoretisk. En undersøgelse, som Friluftsrådet tidligere har været involveret i, viste, at 37 procent af hundene i naturen færdes uden snor. Samtidig blev løse hunde fremhævet som en af de største irritationsfaktorer blandt naturens brugere – kun overgået af affald. Tallene peger på, at spørgsmålet om snor ikke kun handler om regler, men om oplevelsen af naturen for mange forskellige brugergrupper.

Annonce

FAKTA: Snorpligt og bøder
I de fleste naturområder i Danmark er der snorpligt for hunde. Det gælder bl.a. i skove, heder og på strande i sommerhalvåret og i områder med græssende dyr. Den vejledende bøde for at lade hunden gå løs, hvor der er snorpligt, ligger typisk på 2.000 kr. I statslige naturområder kan bøden i særlige eller gentagne tilfælde være op til 5.000 kr. Formålet med reglerne er at beskytte både dyreliv, andre naturgæster og hunden selv.
Kilde: Naturstyrelsen; politiets vejledende bødesatser.

At have hunden i snor handler derfor ikke kun om at følge bestemmelser, men om at vise henssyn til fællesskabet i naturen. Med snoren på kan både hundeejere, andre naturgæster og dyrelivet færdes side om side – trygt og respektfuldt.

Det siger loven:
§ 22, stk. 1 i Naturbeskyttelsesloven: Hunde skal føres i snor i skove, på strande i sommerhalvåret og i andre områder, hvor der af hensyn til dyreliv eller færdsel påkræves snor.”

Annonce
Kilder: Friluftsrådet; Videnblade om friluftsliv, Københavns Universitet; analyser af danskernes naturbrug, anicura.dk. Coverfoto: © Alexey Maximenko | Dreamstime.com.

Ugens mest læste

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur