Klogere på korsknap

Den lille blåviolette plante i græsplænen er både smuk, robust og et bidrag til forårets insekter.

Annonce
Frysetørret mad - Tactical Foodpack - Zulu - 6-pak

Backpackerlife.dk

Frysetørret mad - Tactical Foodpack - Zulu - 6-pak

Tatical Foodpacks måltidspakke Zulu er en plantebaseret måltidspakke, der giver dig 6 velsmagede frysetørrede retter til en 2-dages tur. Uanset om du lever vegansk eller ønsker flere plantebaserede måltider på turen, får du en varieret sammensætning, der

489.00,-

Kender du korsknap? Den lille, vilde plæneplante bliver ofte stemplet som ukrudt, men prøv at gå helt tæt på blomsten! Den er både smuk, spiselig og et bidrag til forårets første insekter.

Korsknap, Glechoma hederacea, er en af de planter, mange haveejere lærer at kende, før de lærer at værdsætte den. Den dukker op i græsplænen, i skovbryn, ved hegn, under buske og langs stier, hvor jorden er lidt fugtig og næringsrig. Den breder sig villigt med lange, krybende stængler, der slår rod undervejs, og netop derfor bliver den ofte klassificeret som “ukrudt”. I blomsterbedet ville mange kalde den yndig. I plænen kaldes den ofte genstridig. Men planten er jo den samme.

Den syner ikke af meget – den lille lilla-blå blomst i græsplænen, men går man tæt på, er den en smuk blomst med en spændende historie. Foto: Marianne Riis.

Og måske kunne korsknap fortjene et lille ryk op i hierarkiet. Ikke til hovedrollen, nødvendigvis, men til en plads som en af havens stille medspillere. Den gør ikke meget væsen af sig. Den annoncerer ikke sin ankomst. Men år efter år vender den tilbage og lægger et fintmasket net af grønt og violet hen over jorden. Hos mig er den velkommen i plænen – i øvrigt sammen med en del andre urter. Humlebierne tager godt imod blomsterne i foråret.

Annonce
Korsknap sammen med bellis i græsplænen i maj. Foto: Marianne Riis.

Gammel lægeplante.

Bladene er runde til nyreformede med bløde takker i kanten og sidder modsat på stænglen. Planten hører til læbeblomstfamilien, ligesom mynte og timian, og knuser man bladene mellem fingrene, mærker man en aromatisk duft. Korsknap har en lang historie i folkemedicinen, hvor den tidligere blev brugt til forskellige husråd og urteudtræk. Korsknap betegnes som en gammel lægeplante, der bl.a. har været anvendt til sårheling. Nogle anvender stadig den let bitre urt i madlavning. Jeg har selv prøvet den i urte-te. Blomsterne er mildere i smagen end bladene – og velegnet til pynt på maden.

Korsknap har fået sit danske navn efter blomstens støvknapper, der danner et kors. Korsknap har både tvekønsblomster og rene hunblomster. Blomsterne sidder i små kranse ved bladhjørnerne og lyser op i blålige og lilla toner, som om nogen med meget fin pensel har lagt farve ind i plænens nederste etage.

Annonce
Korsknap har fået sit danske navn efter blomstens støvknapper, der ved modenhed danner et kors. Foto: Niels Lisborg.

I foråret – gerne fra sidst i april – primp maj, blomstrer korsknap, men plantens grønne blade kan findes sommeren igennem. Ofte også efterår og vinter.

Kilder: naturbasen.dk, vildmad.dk. Coverfoto: Korsknap-blomster, Niels Lisborg.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Aalborgs rose

PlanteCenterFyn.dk

Aalborgs rose

Aalborgs rose er en lav, dansk rose i klar rød med tætpakkede blomster og en behagelig duft. Den er kun 80 til 100 cm høj, så den er alsidig og kan enten trækkes op ad et lavt espalier eller en søjle eller stå som en fyldig busk i bedet. Fakta om Aalborgs

99.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur