Forsat fald i yngle-skarver i Danmark

Annonce
Pakketilbud: Watery tilbehør til isbad

Watery.dk

Pakketilbud: Watery tilbehør til isbad

Den Ultimative Tilbehørspakke til Dit Isbad Opgrader din isbadsrutine og få det optimale ud af din restitution med vores samlede tilbehørspakke. Vi har sammensat de fire mest uundværlige redskaber, der sikrer dig koldt vand, høj hygiejne, fuld kontrol o

189.95,-
Antallet af ynglende skarver falder forsat i Danmark. Foto: J.J. Harision.
Antallet af ynglende skarver falder forsat i Danmark. Foto: J.J. Harision.

Antallet af ynglende skarver er faldet drastisk i 2013 i forhold til 2012.
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet har opgjort antallet til 2.830 færre ynglende skarvpar i forhold til 2012. Det er et fald på 10 procent. Skarven har en i årrække været anset som et problem for fjord- og fritidsfiskere da skarven konkurrerer med fiskerne om fiskeressourcerne. Desuden kan skarven gøre skade på de fisk, der sidder i fiskernes åbne bundgarn, pæleruser og kasteruser.
I de senere år har der også fra sports- og lystfiskere lydt kritik af det høje antal skarver i Danmark, der anklages for at forgribe sig på bl.a. lakseyngel (de såkaldte smolt).

Antallet af ynglende skarver i Danmark nærmer sig en halvering i forhold til 2006.
Skarvbestanden i Danmark steg kraftigt gennem 1980erne som et resultat af forbedret beskyttelsen i Danmark og det øvrige Europa. Fra 1993 til 2006 var antallet af ynglepar i Danmark ret stabilt omkring 39.000 par. Siden er ynglebestanden gået tilbage. I 2008 blev der talt 33.700 reder. De nyeste tællinger fra Nationalt Center for Miljø og Energi angiver 24.586 danske ynglepar af skarver i 2013.

Annonce

Skarven er beskyttet af fuglebeskyttelsesdirektivet.
EU's fuglebeskyttelse- og habitatdirektiv lægger rammerne for forvaltningen af skarv i Danmark. Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter Danmark til at udpege beskyttelsesområder for skarv, der optræder som en regelmæssigt tilbagevendende trækfugleart i antal af international eller national betydning. Direktivet forhindrer, at der åbnes for en egenlig jagttid på skarven i Danmark. Dog har Naturstyrelsen mulighed for at udstede lokale reguleringstilladelser.
/JN

Kilder: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Naturstyrelsen/Forvaltningsplan for skarv i Danmark.

Annonce

Ugens mest læste

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur