Av for en hveps!

Annonce
Hawk Pro-force - Bivi shelter bag - Grøn

Backpackerlife.dk

Hawk Pro-force - Bivi shelter bag - Grøn

Hawk er en hårdfør, letvægtig, vandtæt og åndbar bivi bag fra skotske Highlander. Kommer med integreret myggenet. En bivi bag er bivuak, som er et kombineret telt og sovepose i ét kompakt design. Dette er smart hvis du er på overlevelsestur, vandretur, fi

649.00,-

Når vi i daglig tale siger ”hvepse” er det som regel de sort-gule gedehamse, der tænkes på. Navnet skyldes hvepsens antenner, som med lidt god vilje kan minde om hornene på en ged.

Et hvepsebo på størrelse med en lille fodbold i havens hæk.
Et hvepsebo på størrelse med en lille fodbold i havens hæk.

Gedehamsene ser godt og små hurtige bevægelser på mange meters afstand kan få dem til at reagere aggressivt, hvis man er for tæt på deres bo. Den fejl som mange gør, er at slå omkring sig med arme og ben når en hveps nærmere sig. Hvis man forholder sig rolig gør hvepsene (normalt) ingenting. De meste af tiden har de travlt med at finde føde og byggematerialer til deres bo, så de kan tilfredsstille deres dronning. Tit ser man dem gnave af havemøblerne på terrassen, da de bruger træet som byggemateriale. Selve boet er et helt kunstværk af tygget træ omdannet til en papiragtig byggemasse.

Europas største gedehams udbredt i Danmark.

I Danmark har vi også fornøjelsen af Europas største gedehams, der på dansk meget passende kaldes for stor gedehams (Vespa crabo). Den er i sandhed et flyvende rovinsekt og jager og fanger andre insekter, der hjembringes til boet som foder til afkommet. Den kan endda finde på at æde af ådsler. Den store gedehams stikker betydeligt mere ubehageligt end de mindre og mere almindelige arter, og der skal heller ikke så mange stik til, før det kan være farligt. Til gengæld tiltrækkes den ikke i nær samme grad til børnenes saftevand og syltetøjsmaden på terrassen, hvorfor konflikter mellem mennesker og den store gedehams normalt er ret begrænset.

Annonce
Stor gedehams er Danmarks og Europas største gedehams. Dens stik er kraftigt! Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.
Stor gedehams er Danmarks og Europas største gedehams. Dens stik er kraftigt! Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.

Verdens største gedehams.

Nok er stor gedehams stor, men den kæmpe asiatiske gedehams med det latinske navn Vespa mandarinia tager titlen som verdens største gedehams. Den har en kropslænge på omkring 5 cm og et vingefang på 7 cm. Hvepsens giftbrod måler 6 mm og er længere end en dansk hugorms gifttænder! Dens stik er yderst ubehageligt. Den stærke gift indeholder både et vævsnedbrydende stof, der kan give store sår og en nervegift, der for allergikeres vedkommende kan betyde, at man går i chok og i værste fald dør. Er man uheldig at komme for tæt på boet risikeres et masseangreb – og selv uden at være allergisk, kan 30-40 stik fra en aggressiv hvepsesværm resultere i nyresvigt pga. den kraftige gift.

Den asiatiske kæmpe-gedehams kan nå et vingefang på 7 cm og er verdens største gedehams. Foto: Yasunori Koide og Alpsdake, Wikimedia.
Den asiatiske kæmpe-gedehams kan nå et vingefang på 7 cm og er verdens største gedehams. Foto: Yasunori Koide og Alpsdake, Wikimedia.

Dødsfald hvert år i Danmark pga. hvepsestik.

Nogle mennesker er overfølsomme for bi- og hvepsestik og hvert år registreres der herhjemme statistisk 1-2 dødsfald på den baggrund. Selvom at man ikke er overfølsom er det stadigvæk meget ubehageligt og smertefuldt at blive stukket af en hveps. Det er især fra slutningen af august, at man skal vogte sig. Dronningen holder op med at lægge æg og arbejderhvepsene ”mister” deres arbejde, bliver rastløse – og søger pensionstilværelsen ude blandt søde marmelademader, sodavandsflasker og hvad de ellers kan finde. Det er også her at de får smag for havens mange frugter.
Det vigtigste er at forholde sig roligt, hvis en nærgående hveps kommer for tæt på. Slår du ud efter den, risikerer du at hvepsen bliver aggressiv og stikker.

Annonce

Stikker flere gange
Hvis uheldet er ude og man er blevet uvenner med en hveps eller flere, skal man ikke vente på at hvepsen er færdig med at stikke og så tro, at nu dør den. Den gælder kun for bier. Hvepse kan stikke utallige gange uden problemer.

Kilder: dpil.dk, videnskab.dk, vestrehus.dk, Wikipedia.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Jakke til kvinder - Kerrera - Grøn

Backpackerlife.dk

Jakke til kvinder - Kerrera - Grøn

Jakke til kvinder i modellen Kerrera fra skotske Highlander. Denne jakke er lavet i det vandtætte og åndbare materiale Ab-Tex, som sikrer dig høj komfort. Jakken kommer med fuldt vandtætte syninger, en fuld længde lynlås på fronten, som er med den såkaldt

495.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur