Møde med vandrefalken!

Et par vandrefalke har slået sig ned på den gamle mølle i baghaven. — Et par vandrefalke har slået sig ned på den gamle mølle bag ved laden.

Mit møde med vandrefalken af Marianne Riis.
Dagen startede som så mange andre dage. Efter af børnene var afleveret i dagplejen tog jeg hjem og satte mig ved computeren. Denne vinterdag var nu helt speciel. Kold, men alligevel med et strejf af forår. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og der var ikke megen vind der rørte sig.

På denne årstid er det ikke så ofte at jeg kommer ud i felten som ønsket kunne være, så det kræver disciplin at holde skansen ved computerskærmen netop en dag, hvor solen skinner – og med Limfjorden og naturreservatet Vejlerne lige uden for døren.
I mens jeg sidder der og prøver at overbevise mig selv om, at den igangværende artikel skal skrives færdig inden den kan stå på udendørsaktiviteter, kigger jeg ud af vinduet. Dér, oppe på hatten af den gamle mølle bag ved laden, sidder den. Vandrefalken! Kan det virkelig passe?
Kikkerten er heldigvis inden for rækkevidde og jo, det er ganske vist. Jeg har fået besøg af en usædvanlig fascinerende og spændende vintergæst. Og hvad er nu det! Der er to! Endnu en vandrefalk kredser om bygningen og slår sig ned på det gamle mølletag.

Annonce

'Vandrefalk' - Lars Gejl - Bog

Saxo

254.95,-

Et par vandrefalke har slået sig ned på den gamle mølle på kanten af naturreservatet Vejlerne.

Jeg sunder mig kun et kort øjeblik, hvorefter jeg rækker ud efter kameraet, der sjældent er langt væk, og lister jeg ud af døren. Fuglene er et godt stykke væk selv med en 400 mm tele – og de plejer at være sky! Jeg vil ikke risikere at de flyver væk – og ønsker ikke at forstyrre gæsterne.
Forsigtigt sniger jeg hen til laden som er det tætteste jeg kan komme inden det bliver åbent terræn. Jeg tager sigte med kameraet og skyder løs. Falkene lader sig ikke forstyrre, selvom de med garanti har set mig med deres skarpe falkeblik.

Tilbage ved computeren sidder jeg igen og kigger ud af vinduet med et smil på læberne. Falkene sidder der endnu. Nok bliver arbejdsdagen lidt længere for jeg mangler jo stadigvæk at skrive den artikel færdig og jeg fik jo heller ikke et billede af falken helt tæt på, men det gør ikke noget. Der er ikke den samme uro i kroppen som tidligere. Nu har jeg mærket solens varme stråler og fået dagens gode naturoplevelse. Solen skinner stadigvæk ind af vinduet. Den i gangværende artikel må vente. Jeg bliver nød til at skrive om mit møde med vandrefalken…

Annonce