Strandtudsen

Annonce
Vandrensning tabletter - 50 stk

Backpackerlife.dk

Vandrensning tabletter - 50 stk

Highlanders vandrensnings tabletter er en essentiel del af ens backpacking pakkeliste - specielt hvis rejsen omhandler afsidesliggende treks eller ulande med dårligt drikkevand. Disse vandresnings tabletter gør dit drikkevand sikkert at drikke. Vandres

59.00,-

Strandtudsen (Bufo calamita)StrandtudsenStribede strandtudser.

Strandtudsen er en fin lille tudse, der først og fremmest er genkendelig på sin gule rygstribe og gulgrønne øjne. Fra sidst i april frem til begyndelsen af juni kan den opleves – og først og fremmest høres! På lune aftener kan der på gode lokaliteter høres hundreder og atter hundreder af kvækkende strandtudser.
Tudsens stemme forstærkes af kvækkeposen og kan høres op mod 1 km væk. Lyden er en hurtigt gentagen, snurrende lyd. Næsten cikadeagtig. Tudsen høres tydeligst i lune nætter i maj.

Ligesom de fleste andre tudser – og i modsætning til frøerne, har strandtudsen en ujævn, vortet hud. Strandtudsen er lidt mindre end skrubtudsen og kan i forskel til denne, løbe forbavsende hurtigt! Hvor frøerne hopper, så løber strandtudsen!

Annonce
strandtudse10
Strandtudsen opleves bedst i det lune forår.

Levevis.
Strandtudsen tåler en vis saltindhold i vandet og yngler gerne i brakvand på strandenge og enge med lavvandede søer. Den yngler først når vandtemperaturen er mindst 7 grader. Yngleaktiviteterne er på sit højeste omkring 1. maj, hvor der på milde, lune aftener kan høres et kor af strandtudser. Ynglesæsonen kan dog strække sig ud på sommeren.

Strandtudsen bliver aktiv når mørket falder på. Den foretrækker lysåbne, solbeskinnede søer og vådområder med lav vanddybde.
Strandtudsen bliver aktiv når mørket falder på. Den foretrækker lysåbne, solopvarmede søer og vådområder med lav vanddybde.

Strandtudsen foretrækker lavvandede søer og vandhuller uden skygge fra træer og buske. Søerne må gerne udtørre sidst på sommeren. Derved dør nemlig vandhullets eventuelle fisk – og derved forsvinder en af tudsens fjender da fisk æder haletudser.
Dødeligheden er stor hos strandtudsens haletudser. En strandtudse-hun kan lægge op mod 3000-4000 tudseæg, men kun ca. 1% af haletudserne bliver til voksne tudser.

Annonce
Strandtudsen har gulgrønne øjne, hvor skrubtudsen (t.h) har orangerøde øjne.
Strandtudsen har gulgrønne øjne, hvor skrubtudsen (t.h) har orangerøde øjne.

Udbredelse
Findes i det meste af Danmark, men ikke så talrig som tidligere. Den er generelt gået mere tilbage end de almindelige frøer og tudser. Hvorfor vides ikke præcist, men det skyldes formentlig at dens levesteder f.eks. græssede strandenge med lavvandede småsøer er blevet reduceret i takt med at færre kreaturer kommer ud på græs.
På trods af navnet strandtudse kan tudsen også træffes inde i landet.

Særligt om strandtudse:
Strandtudsen kan parre og derved bastardere med skrubtudsen, men de fleste æg bliver ikke til nye tudser.

Annonce

Kilder: Nordens padder og krybdyr. Kåre Fog m. fl., Naturstyrelsen. 

Ugens mest læste

Annonce
Trek rygsæk - 33 liter

Backpackerlife.dk

Trek rygsæk - 33 liter

Trek 33 rygsækken er en smart vandrerygsæk på 33 liter og dermed særdeles velegnet til korte rejser, vandreture eller dagsture.  Rygsækkens kapacitet fordeles i et hovedrum og to sidelommer. Yderligere, har rygsækken en stor forlomme på fronten af rygsæk

399.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -