Forårets fascinerende oliebiller!

Man ved, at det rigtigt er forår når oliebillerne dukker op.

De knækkede antenner bruger hannerne til at gribe fat om hunnernes antenner under parringen. Her en sort oliebille. Foto: Spacebirdy CC BY-SA 3,0, Wikimedia

En stor, tyk oliebille-hun fotograferet i april. Hannen har knæ-bøjede antenner. Foto: Marianne Riis.

Kan udskille giftig væske 💀

Oliebiller er store, lidt klodsede biller i slægten Meloe. De kan udskille en ildelugtende og lokalirriterende væske kaldet cantharidin, der er ret giftigt – og kan give blærer på huden! Man finder dem ofte på tørre skrænter, overdrev og kystklinter i det tidlige forår.

Oliebillerne er kendetegnet ved, at deres dækvinger ikke mødes på midten. Her Blå oliebille. Foto: Siga CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Masseproducerende snylter.

Oliebille-hunnerne er en del større end hannerne og det er der en grund til. En hun kan nemlig lægge op til 1000 æg af gangen. Æglægningen sker af flere omgange og hunnen ender derved med at lægge flere tusinde æg. Ud af 1000 æg er det dog kun få biller som klarer skærene. Oliebiller har nemlig en noget ejendommelig adfærd når den nye generation skal sikres.

Annonce

Light-pakke til backpacking

Backpackerlife.dk

479.00,-

Får et lift med bier

Hunnen lægger æggene i huller hun graver på stier og allerede efter få dage dukker de små larver frem. De kaldes triunguliner og de kravler alle sammen op i toppen af en blomst. Det kan eksempelvis være en følfod eller vorterod og her sidder de så og venter. Hvis de er heldige at der kommer en bi forbi, kaster larverne sig over bien. Det sker i håb om et lift hjem til biens larvekammer. Her lever de nemlig som snyltere og fortærer både biægget, honningen og pollen. Efter at have skiftet hud nogle gange ændrer larven udseende til noget der minder om en oldenborrelarve, for til sidst at forpuppe sig. Først næste forår kommer den frem som færdig oliebille.

Fakta om oliebiller:

Annonce

Essentials-pakke til backpacking

Backpackerlife.dk

1299.00,-

Hunnerne er op til 4-5 cm lange med en stor bagkrop. Hannerne en del mindre.
Oliebiller er svære at kende fra hinanden, men de to mest almindelige arter er Sort oliebille og Blå oliebille. De skelnes blandt andet ved, at den blå har et indhak i skjoldet på ryggen i den nederste del af forbrystet, hvor det er afskåret lige hos Sort oliebille.
Oliebillerne lever i skoven samt på overdrev og kystskrænter, afhængig af hvilken oliebille der er tale om.
De fleste oliebiller er sorte med et blåligt skær med undtagelse af den grønne oliebille som har et grønligt skær.
Oliebiller kan ikke flyve. Oftest kan man kende dem på, at deres dækvinger ikke mødes i midten.

Vidste du;
At i Danmark findes Blå oliebille (Meloe violaceus), Sort oliebille (Meloe proscarabaeus), Grøn oliebille (Meloe variegatus) og Korthalset oliebille (Meloe brevicollis). De to første er relativt almindelige, hvor de to sidstnævnte er sjældne.
At hannernes knæbøjede antenner bruges til at holde fast om hunnernes antenner under parringen.
At man tidligere troede, at de nyklækkede oliebillelarver var lus.
At billerne indeholder det stærke giftstof cantharidin 💀, der kan være dødeligt i selv små mængder.
At mange triunguliner får lift af andre insekter end vilde bier som fluer og hvepse og ender derfor ikke et sted hvor de kan overleve. De kan heller ikke overleve i en bistade hos en honningbi hvor der er mange bier samlet. Det er hos de vilde solitære bier, at de finder deres føde.
At navnet oliebille kommer af et olieagtigt forsvarsstof som biller har.