Skovduer med forårsfornemmelser i februar

Annonce
Hawk Pro-force - Bivi shelter bag - Grøn

Backpackerlife.dk

Hawk Pro-force - Bivi shelter bag - Grøn

Hawk er en hårdfør, letvægtig, vandtæt og åndbar bivi bag fra skotske Highlander. Kommer med integreret myggenet. En bivi bag er bivuak, som er et kombineret telt og sovepose i ét kompakt design. Dette er smart hvis du er på overlevelsestur, vandretur, fi

649.00,-
Skovduen kaldes officielt for ringdue, men betegnelsen “skovdue” er meget udbredt. Foto: Zlydzen/Dreamstime.com.

Skovduer med klappende vinger og forårsfornemmelser i februar.

Februar kan være kold og uforudsigelig. Det afstår dog ikke flere fuglearter fra at have forårsfornemmelser. Korsnæbbet har allerede æg i reden, men også vores velkendte skovdue har opdaget at dagene er blevet længere.

Skovduen, hedder egentligt officielt ringdue (Columba palumbus), navngivet efter sin hvide halspletter, der næsten danner en ring. I byer og parker er skovduen tillidsfuld, men i skoven og det åbne land er den sky og vagtsom. Bedst som man går i egne tanker i den stille skov flakser en due pludselig højlydt og eksplosivt mellem træerne med larmende, klappende vinger. Ikke mange fugle kan larme som en skovdue, der letter fra sin gren. Har man først lært sig lyden af de klappende, baskende vinger er det let at erkende at “der lettede en skovdue” uden at kunne se selve fuglen.

Annonce
Skovduerne har forårsfornemmelser allerede i februar, hvor man kan høre duerne kurre. Foto: NaturGrafik.dk.

Der er mange ting, der gør skovduen til noget særligt. Mange skovgængere vil genkende den velkendte kurren, der kan høres store dele af året.
Hør skovduen her: 

To skovduer (ringduer) har dannet par allerede i februar.

Bygger rede allerede i februar

Allerede i februar er skovduen på udkig efter en mage og skovdue-hannen begynder at flyve parringsflugt, hvor han flyver næsten lodret op, mens han klapper højlydt med vingerne, hvorefter han på stive vinger lader sig falde i en bue nedad, indtil han igen går i vejret.
I milde vintre kan skovduen begynde at lægge æg allerede midt i februar.

Annonce

Vidste du, at
Duerne er de eneste fugle, der kan lukke næsebroerne og derved er i stand til at suge vand op når de drikker.

Skovduereden – den simpleste af fuglereder

Skovduens rede er hverken kunstfærdug eller kompleks. Duereden hører til en af de simpleste reder vi kender fra den hjemlige fugleverden. Ofte består reden kun af nogle få kviste på kryds og tværs. Lige nok til at holde på to hvide dueæg.

Annonce

Ungerne fodres med duemælk

Den første uge af dueungernes liv fodres de af forældrefuglene med duemælk. Duemælk er et fedt- og proteinholdigt sekret, der produceres i kroen hos de voksne duer.
Når rugetiden er ved at være afsluttet, begynder indervæggen i forældrenes kro (en udposning på spiserøret) at udskille en den tyktflydende duemælk. Dueungen stikker sit næb op i forældrefuglens gab og indtager det opgylpede duemælk.
Det hormon som styrer produktionen af duemælk er det samme som det, der styrer mælkedannelsen hos pattedyr.

Navnet “ringdue” kommer af den hvide plet på halsen, der næsten danner en ring.
Kilder: dof.dk, wikipedia, Fugle i Danmark/Meltofte og Fjeldså. Lydoptagelse: Volker Arnold, xeno-canto.org. Frontfoto: Mike Lane/Dreamstime.com.

Ugens mest læste

Annonce
Jakke til kvinder - Kerrera - Grøn

Backpackerlife.dk

Jakke til kvinder - Kerrera - Grøn

Jakke til kvinder i modellen Kerrera fra skotske Highlander. Denne jakke er lavet i det vandtætte og åndbare materiale Ab-Tex, som sikrer dig høj komfort. Jakken kommer med fuldt vandtætte syninger, en fuld længde lynlås på fronten, som er med den såkaldt

495.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -