Mælkebøtten – mere end 100 blomster i ét blomsterhoved

Mælkebøtten kan mere end du tror. Derfor skal du være glad for havens mælkebøtter!

Annonce
Kvinderygsæk - Gregory Jade - 38 liter - Grå

Backpackerlife.dk

Kvinderygsæk - Gregory Jade - 38 liter - Grå

Jade er en rygsæk til kvinder fra amerikanske Gregory. Jade har en lille størrelse med en stor volume på 38 liter. Rygsækken passer utrolig godt til vandreture og andre oplevelser ude i naturen, hvor du har brug en god mængde plads, men ikke har lyst til

1399.00,-

Mælkebøtten er en kurveblomst. Man kan næsten sige en kurv af blomster. Der er nemlig rigtig mange blomster i bare ét blomsterhoved.

De fleste kender mælkebøtten, Taraxacum sp., som den gule plante, der dukker op i græsplæner, grøftekanter og mellem fortovsfliser. Men bag sit almindelige ydre gemmer den på en bemærkelsesværdig historie. Mælkebøtten er biologisk ret fascinerende – og så har den mange anvendelsesmuligheder.

Prøv at kigge nærmere på mælkebøtten. Hver griffel, der stikker frem tilhører hver sin blomst. Der er derfor mange blomster bare i ét mælkebøtte-hoved. Foto: Niels Lisborg.

Plukker du en mælkebøtte og kigger nærmere på blomsten, så kan man finde mange småblomster. Hver griffel tilhører hver sin blomst! Prøv at tælle, hvor mange blomster der er i en plante. Du vil ikke sjældent kunne tælle over 100 små blomster!

Annonce

Vidste du…?

Vigtig nektar kilde for bier og sommerfugle

Med sine klare, solgule blomster er den en af forårets vigtigste nektarkilder for bier og andre insekter. Senere forvandles til den karakteristiske hvide frøbold – og der er der næppe noget barn, der ikke har pustet mælkebøttefrø ud i landskabet. Hvert eneste frø er udstyret med sin egen “faldskærm”, som kan føre det langt væk fra moderplanten.

Annonce
En lille rødhalet jordbi nyder godt af mælkebøttens rige nektarkilder i foråret. Foto: Niels Lisborg.

Mælkebøtten er også mere end bare en “ukrudtsplante”. Hele planten er spiselig — blade, blomster og rod har gennem tiden været brugt i både salater, te og naturmedicin. Dens dybe pælerod gør den desuden i stand til at hente næring langt nede i jorden, og derfor trives den, hvor mange andre planter må give op.

Dele af min have eksploderer i mælkebøtter hvert år i maj (jeg bor på landet – og har ingen nabohaver, hvor mælkebøtter er uønsket). Jeg elsker at betragte det summende liv af bier og flaksende sommerfugle. Næsten hvert år laver jeg mælkebøtte-gelé af de gule blomsterblade. Foto: Niels Lisborg.

Mælkebøtter er på trods af deres umiddelbare skønhed og brede anvendelse (fra vin til salat) ikke lige populær hos alle haveejere. Det skyldes nok især mælkebøtternes utrolige evne til at sprede sig. Og netop her kan mange mælkebøtter noget særligt! Mange arter og former i mælkebøtte-slægten Taraxacum kan danne frø uden befrugtning. Det sker gennem en form for ukønnet formering, der kaldes apomiksi. Afkommet bliver genetisk meget tæt på moderplanten. Det er en af forklaringerne på, at mælkebøtter er så gode til at sprede sig og dukke op næsten overalt.

Annonce
En afblomstret mælkebøtte er klar til at sende mængder af frø – såkaldte fnok, ud på en flyvetur, hvor nye mælkebøtter kan spire frem. Foto: Niels Lisborg.
Ikke kun insekterne er glade for mælkebøtter. Her er det en stillits i haven, der spiser frø af mælkebøtter. Foto: Niels Lisborg.
Adskillige sommerfugle er glade for mælkebøtternes nektar-forsyninger. Her er det en Aurora-sommerfugl, der har begravet snablen dybt i en mælkebøtte. Foto: Niels Lisborg.
Kilder: nature.com, edepot.wur.nl, naturvejledningdanmark.dk.

Ugens mest læste

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur