Ét træ er årlig vært for kæmpe blomkålssvampe – nyt rekordfund!

Annonce
Vandrensning tabletter - 50 stk

Backpackerlife.dk

Vandrensning tabletter - 50 stk

Highlanders vandrensnings tabletter er en essentiel del af ens backpacking pakkeliste - specielt hvis rejsen omhandler afsidesliggende treks eller ulande med dårligt drikkevand. Disse vandresnings tabletter gør dit drikkevand sikkert at drikke. Vandres

59.00,-

Rekordstor 13 kg blomkålssvamp fundet i Himmerland

Af Marianne Riis

De fleste svampesamlere er glade når de finder kantareller og spiselige rørhatte. Kun sjældent – og med held finder man en blomkålssvamp, der er eftertragtet på grund af sin delikate smag.

Annonce

For Mikkel Paulsen er det anderledes. Han finder ikke bare én, men mange blomkålssvampe hvert år. De små og de overmodne lader han stå, men særligt ét træ vender han hvert år tilbage til. En gammel gran i et privat skovområde, hvor han efter aftale med ejeren må samle.

Mikkel Paulsen fortæller til NaturGuide.dk, at det samme træ har givet store blomkålssvampe på op til 10 kg hvert år syv år i træk! I år sad der ikke bare et frugtlegeme på træet, men to.

Annonce

Mikkel høstede det ene frugtlegeme, der vejede ca. 10 kg. En uge senere besøgte han træet igen, hvor den resterende blomkålssvamp var blevet endnu større med en vægt på 13 kg. Det er så vidt vides en af de største frugtlegemer af blomkålssvampen, der er fundet i Danmark.

Da Mikkel Paulsen fandt disse to blomkålssvampe, høstede han det ene eksemplar. Det vejede 10 kg. En uge senere var det andet eksemplar vokset til en vægt på 13 kg. I alt 23 kg fra samme sted. Foto: Mikkel Paulsen.

Der kommer tilsyneladende flere blomkålssvampe

Svampens frugtlegeme er den overjordiske del af svampen som man plukker. Det svarer til æblet på et æbletræ. Selve svampens mycelium er skjult for øjet under jordoverfladen eller i værtstræet. I dette tilfælde har samme svamp altså leveret frugtlegemer på samlet 23 kg fra samme træ.
Mikkel Paulsen har hvert år indsamlet blomkålssvampen fra voksestedet ved foden af grantræet, der endnu er levende. I følge Mikkel lader det ikke til at påvirke svampen negativt at der hvert år høstes af frugtlegemerne. “Tvært imod er der i de senere år kommet flere blomkålssvampe i området. Det vigtigste er ikke at bevare frugtlegemet, men træet og dermed svampens mycelium”.
“I år har tre nye træer frugtlegemer, hvor jeg ikke har set blomkålssvamp tidligere, men jeg indsamler først når de er fuldt udviklet og dufter kraftigst. Når du kan lugte dem på afstand i vindretningen så er de helt perfekte!”, fortæller Mikkel.

Annonce

Vokser gerne på stubbe af grantræer

Blomkålssvampen er glad for nåleskoven og findes gerne på stubbe fra sitkagran eller rødgran. Særligt ofte på træer, der først er angrebet af brunporesvamp, fortæller Mikkel. “Kig efter skovens glemte mammut-graner og man finder mammut-blomkålssvampen” lyder hans råd.

Kæmpesvampen på 13 kg kommer mange til gode. “Jeg spiser ikke det hele selv. Andre fortjener også at smage denne vidunderlige, unikke svamp”, siger Mikkel. Skovejeren har givet svampen videre til restaurant TABU i Aalborg.

Nogle af Mikkel Paulsens egne tilberedningsfavoritter når det kommer til blomkålssvampe er svampestuvning iblandet en tynd frk. jensen kartoffelporresuppe. “Jeg smider også gerne nogle friske stykker af svampen ned i suppen. Det giver lidt forskellig konsistens.
En svampestuvning på blomkålssvamp med frisk pasta, bacon-krymmel – og citron over tallerkenen er også lækkert”, slutter han.

Annonce

 

Ugens mest læste

Annonce
Trek rygsæk - 33 liter

Backpackerlife.dk

Trek rygsæk - 33 liter

Trek 33 rygsækken er en smart vandrerygsæk på 33 liter og dermed særdeles velegnet til korte rejser, vandreture eller dagsture.  Rygsækkens kapacitet fordeles i et hovedrum og to sidelommer. Yderligere, har rygsækken en stor forlomme på fronten af rygsæk

399.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -