Boganmeldelse: Havtorn – Nordens citron

Annonce
Vinaigrette m/ havtorn & timian Høst - 250 ml

Mostersskur.dk

Vinaigrette m/ havtorn & timian Høst - 250 ml

Mængde: 250 ml. Vinaigrette med havtorn og timian fra Høst er en frisk og aromatisk dressing, der løfter smagen i både salater, rodfrugter, grøntsager og kål. Den syrlige havtorn kombineres elegant med timians krydrede noter og gør vinaigretten velegnet

78.00,-

Havtorn – Nordens citron

boganmeldelse_havtorn

En eksplosion af farver! Det er hvad der møder en næsten fra start til slut i den nye bog om havtorn skrevet af Kim Gravenhorst. De flotte, farverige og inspirerende billeder er taget af fotograf Jacob Ljørring.
Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med det nye nordiske køkken og “Nordens citron” er her en god mulighed.
Bogen bringer dig på en rejse med inspirerende opskrifter i alle sværhedsgrader – og med nogle få basis tilberedninger er du klædt på til at lave alt fra spændende desserter til flotte drinks.

Normalt forbinder man havtorn med kompotter og marmelade eller lignende, men bogen her udvider horisonten betragteligt. Der er både det nemme og hurtige som eksempelvis tun i havtornsalsa, men det er også muligt at lave en gourmetmiddag med mange retter og efterfølgende drinks, hvor havtorn spiller den afgørende røde tråd igennem alle opskrifterne.

Annonce

Bogen er nem at gå til med en fin inddeling. Først fortæller bogen hvordan man laver de få basis tilberedninger som danner grundlag for de mange efterfølgende opskrifter, der er inddelt i forskellige kategorier. f.eks. forretter, hovedretter, desserter, drinks m.m.

Sidst i bogen er der gode oplysninger og viden om selve planten havtorn. Eksempelvis hvor man finder bærerne og hvor du kan købe dem hvis du ikke lige har mulighed for at komme en tur ud i naturen, hvordan du selv dyrker havtorn m.m. Der er også en fin oversigt over hvilke indholdsstoffer der findes i havtorn og hvad de gør godt for.

Annonce

I år ser ud til at være et rigtig godt år for havtorn, der mange steder bærer tæt med orangegule frugter. Jeg skal i hvert fald en tur i felten efter de syrlige bær så jeg kan komme hjem og afprøve nogle af de, for mig, nye opskrifter. Velbekomme derude.

“Havtorn – Nordens citron” af Kim Gravenhorst og Jacob Ljørring. Muusmann forlag 2014. 184 sider. Vejledende pris 249,95.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Marmelade m/ pære & havtorn 212 ml - Nordisk

Mostersskur.dk

Marmelade m/ pære & havtorn 212 ml - Nordisk

Mængde: 212 ml. Nordisk marmelade med pære og havtorn. Den friske havtorn tilfører en eksotisk syrlighed, som giver et fint modspil til den milde pære. Nyd marmeladen på havregrød, surmælksprodukter eller på ristet brød med mild ost for en velsmagende

56.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur