Boganmeldelse: Løvebrøl og fuglekvidder

Annonce
Kompas

Backpackerlife.dk

Kompas

Et kompas til rejsen kan vise sig at være en god investering. Et kompas er brugbart hvis man skal ud og trekke i vildmarken eller i bjergene og kan bogstaveligt redde ens liv! Men kompasset kan også bruges til ens backpacking rejse rundt i storbyerne, hvo

49.00,-

Anmeldt 17. marts 2013.
 “Løvebrøl og fuglekvidder i Afrika” læst og vurderet af Marianne Riis, VisitNature.

‘Løvebrøl og fuglekvidder i Afrika' er et nyt værk af Mogens Boman, der på fin vis åbner op for Afrikas overflødighedshorn af spændende natur og storslåede dyrearter.

Annonce

En faktapræget bog med fremragende fotos.
Det bærende i bogen er først og fremmest de fremragende fotos og den flotte, grafiske opsætning. Alene af den grund kan bogen bruges som billedbog for børn, der endnu ikke kan læse. Selve teksten er let forståelig, men meget faktapræget og selv om forfatteren selv anbefaler bogen som en højtlæsningsbog for børn, er den efter min mening ikke egnet til historiefortælling eller godnatlæsning. Bogen er tættere på fagbogsgenren med mange data om de beskrevne dyrearter, men der er ikke nogen “fortæller” i bogen og man oplever ikke dyrene gennem forfatterens oplevelser.

Både tekst og billeder er i mange tilfælde relaterbare for børn. Bl.a. nævnes Rikki-tikki-tavi fra Kiplings berømte “Junglebogen” og Timon fra Disneys “Løvernes Konge” under beskrivelsen af surikaten – og under beskrivelsen af strudsen gengives bl.a. et foto af strudseæg i en pande ved siden af almindelige hønseæg til sammenligning.

Annonce

Kan bruges som opslagsværk.
Bogen er opdelt i to hovedkategorier – først med beskrivelse af pattedyrene, og dernæst fuglene. Bagerst i bogen er der to siders ordforklaring, hvor begreber som “koldblodede dyr” og “cellulose” beskrives. En styrke i bogen, er at de hardcore fakta som vægt, højde, længde, levetid m.m. er samlet i faktabokse på en selvstændig side under de enkelte arter. Derved kan bogen også bruges som et hurtigt opslagsværk, der eksempelvis kan afsløre et næsehorns vægt.

Også for voksne.
Bogen kan også fint bruges til voksne, da sproget generelt ikke er “børnet”. Har man planer om en safaritur til Afrika er ‘Løvebrøl og fuglekvidder i Afrika' en god indledning til det afrikanske kontinent.

Annonce

Løvebrøl og fuglekvidder i Afrika
Mogens Boman, TURBINE forlag, Aarhus 2013
Hardcover, 190 sider. Vejledende pris 299,-

Ugens mest læste

Annonce
Kogebog - Trangia Outdoor Cookbook

Backpackerlife.dk

Kogebog - Trangia Outdoor Cookbook

”Trangia Moment - Den udendørs kogebog”. Denne lækre kogebog er et resultat af et samarbejde med to lokale udendørskokke ved navn Nathalie Spjälle og Eric Tornblad. Trangia Moment er opdelt i 3 dele: Brunch, middag og snacks, og har måltider der pas

79.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur