Boganmeldelse: Nordeuropas svampe 1+2

Annonce
Pakketilbud: Watery tilbehør til isbad

Watery.dk

Pakketilbud: Watery tilbehør til isbad

Den Ultimative Tilbehørspakke til Dit Isbad Opgrader din isbadsrutine og få det optimale ud af din restitution med vores samlede tilbehørspakke. Vi har sammensat de fire mest uundværlige redskaber, der sikrer dig koldt vand, høj hygiejne, fuld kontrol o

189.95,-

Et mesterværk! – så kort kan det siges!

Bind 1 og 2 af Nordeuropas svampe.

Jeg har længe set frem til udgivelsen af Nordeuropas svampe, ja faktisk havde jeg det som om, at juleaften faldt tidligt i år, da jeg åbnede pakken med bøgerne. Og jeg er bestemt ikke blevet skuffet – et sandt mesterværk er kommet på gaden!

Læst og vurderet af Marianne Riis.

De fleste forbinder nok svampe med de spiselige af slagsen man finder nede i supermarkederne som eks. kantareller og champignon. Men svampe er så meget mere. Bevares, jeg elsker de spiselige svampe. Både at samle dem og spise dem, men hvis man åbner øjnene op for det eventyrlige svamperige vil man finde en verden, der er ubeskrivelig spændende med finurlige, smukke og fantastiske og anderledes svampe. Hvis man mangler inspiration er det blot at kigge i bøgerne.

Annonce
Værket er helt fantastisk illustreret!

De to bind omhandler over 2.850 svampearter, der er fordelt på ca. 1.000 slægter. Dertil omtales der mere end 1.500 arter for forvekslingsmuligheder og det hele er krydret med omkring 10.000 utrolig flotte billeder. Det til trods skønner forfatterne Thomas Læssøe og Jens H. Petersen, der begge er meget erfarne fagmykologer, at det reelle artstal af svampe i Nordeuropa nærmere er 15.000 – 20.000.

Overskuelighed, systematik og grundighed krydret med fantastiske billeder kendetegner det nye værk på trods af, at der skal holdes styr på hele 1.717 sider. Bind 1 fortæller indledningsvis lidt om tankerne bag værket og bogens opbygning. Dernæst om svamperiget og om de forskellige typer af svampe mm.
Bogen er inddelt i omkring 80 grupper (lamelsvampe, rørhatte m.fl.) og hver gruppe starter med et bestemmelseshjul med fine billeder og tekst, der hjælper læseren hen mod den slægt man leder efter. Det giver et godt overblik og gør det nemmere at manøvrere rundt blandt de mange svampe.

Annonce
Nordeuropas svampe er flot sat op med gode grafiske illustrationer.

Med Nordeuropas svampe er ikke blot efterårets traditionelle svampesæson skudt i gang, men svampejagten hele året. Bøgerne egner sig kva deres størrelse, dog ikke til at komme med i felten.

Annonce:
KØB værket “Nordeuropas svampe”, bind 1 og 2 hos SAXO og spar penge!

Annonce

Herfra er det de varmeste anbefalinger og det er uden sammenligning det flotteste mesterværk jeg endnu har haft i hænderne.

Nordeuropas svampe 1+2 af Thomas Læssøe & Jens H. Petersen. Forlaget Gyldendal 2019, 1.717 sider. Vejledende pris kr. 899,95

Annonce

Ugens mest læste

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur