Den grå sektoredderkop holder stand – også når kulden bider

Annonce
'Hvorfor? Alverdens viden til nysgerrige hjerner' - Bog

Saxo

'Hvorfor? Alverdens viden til nysgerrige hjerner' - Bog

Hvad er der inde i en pyramide? Hvor mange stjerner findes der? Hvorfor har en helikopter en propel på halen? Hvad er en regnbue? Hvorfor er man kilden? Hvilken edderkop er den største? Med de fantastiske billeder og de enkle forklaringer går det legende

284.95,-

Havens vinteraktive edderkop

Den grå-brune sektoredderkop er stadig aktiv udenfor – også på vinterdage. Foto: Niels Lisborg.

Når haven falder til ro, og vinteren lægger sig som et låg over blomsterbede og buske, forsvinder de fleste edderkopper fra vores opmærksomhed. Korsedderkoppens net er væk, og rovedderkoppen gemmer sig godt. Men én art nægter at lade sig jage i vinterhi. Den grå sektoredderkop holder stand – også når kulden bider.

De fleste haver rummer et rigt edderkoppeliv, hvis man ser sig for. Og netop sektoredderkoppen (Zygiella x-notata) er en af de arter, der bringer den vilde natur helt tæt på huset. Den hænger ofte lige uden for vinduerne, hvor den måske nyder godt af varmetabet indefra. Man finder den også i sprækker omkring døre og vinduer eller ved udendørs lamper på husmuren.

Annonce

Lamperne er ikke tilfældige valg. Lyset tiltrækker insekter – også i den kolde årstid. Selvom insektlivet er sparsomt om vinteren, flyver frostmålerne stadig rundt og lokkes af lysskæret. For sektoredderkoppen er det nok til at holde jagten i gang.

Et spind med en manglende stykke

Den grå sektoredderkop er en såkaldt hjulspinder, ligesom den velkendte korsedderkop. Dens spind er rundt og symmetrisk – næsten. For noget mangler. En hel sektor i hjulet er tom, som en pizza, hvor der mangler en slice, der er skåret væk. Netop dette særkende har givet edderkoppen sit navn.

Annonce
Sektor-edderkoppens fangstnet kan sammenlignes med en pizza, hvor der mangler en slice (øverst i billedet). Et nemt kendetegn. Foto: Niels Lisborg.

Gennem den åbne sektor har edderkoppen anlagt en fin signaltråd, der fører direkte ind til dens skjul. Når et insekt rammer nettet, sendes vibrationerne som et øjeblikkeligt telegram langs tråden. I løbet af få sekunder er den ottebenede jæger fremme og lammer sit bytte med et giftigt bid.

Så længe frosten ikke bliver for streng, er sektoredderkoppen aktiv. Prøv selv at kigge efter næste gang, du passerer et oplyst vindue. Chancerne er gode for, at en grå sektoredderkop allerede har taget opstilling.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
'Hej med dig, edderkop!' - Hanna Albrektson - Bog

Saxo

'Hej med dig, edderkop!' - Hanna Albrektson - Bog

Edderkoppen spinder sin stærke tråd og væver fine spindelvæv. I spindelvævet kan edderkoppen fange sin mad. Men der findes andre, større dyr, der synes, at edderkoppen selv ser ud som en lækkerbisken. Og så gælder det om at gemme sig! Hej med dig, edderko

359.95,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur