Et bål for kysternes bevarelse

Annonce
Yukon rygsæk - 60+10 liter

Backpackerlife.dk

Yukon rygsæk - 60+10 liter

Yukon 60+10 fra Tatonka er en robust og komfortable rygsæk, der egner sig til mange slags ture. Rygsækken er optimeret til belastninger på op til 25 kg og tilbyder en afbalanceret kombination af letvægt, holdbarhed og ydeevne. De tredimensionelt formed

1699.00,-
baal_strand
De første har samlet sig om bålet, mens flere kommer til.

Til bålmanifest ved Bulbjerg
Helt oppe mod nordvest – oppe på Jyllands skuldre – oppe ved kysten ved Bulbjerg, dér skulle også være bål! Et ud af mere end 200 kystbål, der landet rundt skal markere et folkeligt ønske om at bevare de danske kyster og strande fri for byggeri. NaturGuide.dk tog med for at tage pulsen på folkestemningen.

Det er Danmarks Naturfredningsforening, der har pustet ild i bål-eventen, som det der på dansk efterhånden hedder en “happening”. Danmarks største miljøorganisation ønsker her igennem at sende et signal til den borgerlige, politiske lejr, der har varslet en liberalisering og lempelse af de nuværende restriktive regler for byggeri i vandkanten.

Da vi nåede frem til p-pladsen ved Bulbjerg ca. 17.30, var mørket næsten allerede faldet på. Umiddelbart talte vi ca. 30 biler ved p-pladsen. Bilens termometer sagde kun 2 grader og det føltes mildest talt vinterligt i det forblæste klitlandskab. Tilmed begyndte det at regne. Dog kun byger, der skiftevis slog over i slud og hagl. Ikke umiddelbart det bedste vejr til at konkurrere med den varme stue og tv'et derhjemme.

Annonce
Bålmanifest med Bulbjerg i baggrunden.
Bålmanifest med Bulbjerg i baggrunden.

Dér var det så! Bålet! Lige neden for foden af den stejle klit. Havet havde indtaget største delen af stranden og i skumringslyset kunne man se truende, store bølger, der gentagne gange skyllede så langt ind på stranden at det våde element nær havde spist bålet.

En ganske pæn forsamling af mennesker havde slået ring om det knitrende bål, der leverede en herlig, formildende varme i det pivkolde vintervejr. Der blev snakket. Både på ravjysk og på tilflytter-sjællandsk. “Der er mange bål heroppe ved vestkysten”, blev der sagt. “Også bål lige på den anden side af Bulbjerg”. Vist ikke alle i DN-regi og lige autoriserede, men sådan er det nu når man er i “oprør”. Et oprør, ja, men et hyggeligt et af slagsen. Ingen dundertaler, bannere eller knyttede næver. Blot en flok mennesker, der står og snakker roligt med hinanden og kigger ind i bålet.
baal_strand2

Annonce

Pludselig overraskes forsamlingen af en bølge, hvis hvide skum løber ind imellem sko og støvler – helt frem til akkurat kanten af bålet. Det blev så småt signalet til opbrud. Med flere våde fødder opløses forsamlingen lidt efter lidt – kun et par særligt ihærdige bliver tilbage. Men det er ok. Signalet er sendt! Og vi bringer beskeden videre. Kysterne er noget særligt – også den sidste dag i januar med kold vind, byger og våde fødder.
/MR

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Ildstål - Tændstål

Backpackerlife.dk

Ildstål - Tændstål

Ildstål (også kaldet tændstål) bruges til at tænde bål, komfur, blus eller lignende. Du flinter de to stålstykker mod hinanden, som giver en gnist. Dette er meget brugbart når eksempelvis tændstikkerne er blevet våde. Ydermere er det et miljøvenligt alter

129.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur