Grøn sumpcikade – lille og lynhurtig

En lille, farvestrålende cikade springer for dine fødder i sensommerens høje græs

Annonce
Hawk Pro-force - Bivi shelter bag - Grøn

Backpackerlife.dk

Hawk Pro-force - Bivi shelter bag - Grøn

Hawk er en hårdfør, letvægtig, vandtæt og åndbar bivi bag fra skotske Highlander. Kommer med integreret myggenet. En bivi bag er bivuak, som er et kombineret telt og sovepose i ét kompakt design. Dette er smart hvis du er på overlevelsestur, vandretur, fi

649.00,-
Grøn sumpcikade springer rundt for fødderne af dig i sensommerens græsland. Foto: Niels Lisborg.

Sensommerens små sumpcikader

Vidste du at der er masser af cikader i det danske sommerland?

På en sensommerdag i engen kan noget lillebitte og grønt pludselig springe i græsset foran dig. Og nej, det er ikke en græshoppe, men meget sandsynligt den grønne sumpcikade (Cicadella viridis) – en af Danmarks smukke, men også meget små insekter.

Annonce

Har man øjnene med sig – og kigger ned, er det ikke svært at finde sumpcikader, der er udbredt i hele Danmark. Sværere er det at fotografere de små springfyre. Det måtte jeg sande da jeg skulle tage billederne til denne artikel.

Grøn sumpcikade lever på flere forskellige planter, hvor den ernærer sig ved at suge plantesaft fra planterne ved hjælp af sin sugesnabel.

Grøn sumpcikade på lyng, fotograferet i en hedemose i august. Foto: Niels Lisborg.

Mini-springeren lever i fugtige områder som moser og enge, hvor den hopper rundt mellem græsstrå og suger saft fra planterne. Selvom den kun er få millimeter lang, er den en mester i at forsvinde med et enkelt spring.

Annonce
Hannen er lidt mindre end hunnen og har mørkere blå-lilla vinger. Foto: Niels Lisborg

🌱 FAKTABOKS: Grøn sumpcikade

  • Størrelse: 6–9 mm, hunnen er størst.
  • Farve: Gult hoved. Hun: blågrønne vinger. Han: blå-lilla vinger.
  • Habitat: Fugtige enge, moser og grøfter
  • Kost: Plantesaft fra græsser og urter
  • Aktiv: Sensommer til efterår
  • Familie: Cikader (Cicadellidae)

Grøn sumpcikade tilbringer hele sit liv i nærheden af vådområder – ofte ved moser og fugtige enge. Her lægger hunnen sine æg på planter – f.eks. lysesiv. Arten overvintrer på æg-stadiet. Larverne klækkes om foråret og gennemgår fem hudskifter, før de bliver voksne. Det er derfor først i sensommeren vi oftest bemærker arten.

Nærbillede af Grøn sumpcikade, hun. Foto: Niels Lisborg.

De voksne er mest synlige i sensommeren, hvor de hopper fra strå til strå, altid klar til at forsvinde, hvis man kommer for tæt på. Faktisk er de overraskende sky.

Annonce

Den grønne sumpcikade er en lille, farvestrålende cikade. Den er vidt udbredt i Europa og store dele af Asien, og i Danmark er den almindelig at finde i fugtige områder.

💡 Vidste du?
Cikader er blandt de bedste springere i insektriget. For en grøn sumpcikade svarer et enkelt hop til, at et menneske springer over et hus!

Nærportræt af Grøn sumpcikade. Foto: Niels Lisborg.

Der findes over 300 arter af cikader i Danmark, herunder bl.a. skumcikaden. De er dog ikke store og højlydte som vi kender det fra troperne eller ferien i Sydeuropa. En af de nyere cikader i Danmark er den farverige Rhododendron-cikade.

Annonce
Kilder: insectvectors.science, britishbugs.org.uk, Naturbasen.dk, naturhistoriskmuseum.dk, Wikipedia.

Ugens mest læste

Annonce
Jakke til kvinder - Kerrera - Grøn

Backpackerlife.dk

Jakke til kvinder - Kerrera - Grøn

Jakke til kvinder i modellen Kerrera fra skotske Highlander. Denne jakke er lavet i det vandtætte og åndbare materiale Ab-Tex, som sikrer dig høj komfort. Jakken kommer med fuldt vandtætte syninger, en fuld længde lynlås på fronten, som er med den såkaldt

495.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur