Hvepseedderkoppen

Annonce
Vandrensning tabletter - 50 stk

Backpackerlife.dk

Vandrensning tabletter - 50 stk

Highlanders vandrensnings tabletter er en essentiel del af ens backpacking pakkeliste - specielt hvis rejsen omhandler afsidesliggende treks eller ulande med dårligt drikkevand. Disse vandresnings tabletter gør dit drikkevand sikkert at drikke. Vandres

59.00,-

Hvepseedderkoppen (Argiope bruennichi) er en relativ ny art i Danmark, hvor den blev registreret første gang i 1992. Arten har bredt sig fra Syd- og Mellemeuropa simpelthen ved at flyve herop.

Hvepseedderkoppen er ikke til at tage fejl af.

De små, unge edderkopper spinder i sensommeren en tråd ud i luften, der gribes af vinden som en faldskærm – og trækker de små edderkopper ud til nye jagtmarker. Fænomenet kaldes “flyvende sommer”. Eneste ulempe for edderkoppen er, at den ikke selv er herre over hvor den bliver ført hen. De hvepseedderkopper, der f.eks. har koloniseret Æbelø nord for Fyn er således blevet ført ud over havet, hvoraf mange uden tvivl er landet skæbnesvangert i vandet. I dag er hvepseedderkoppen udbredt over hele landet og bl.a. fundet i det nordligste Nordjylland i 2007.

Hvepseedderkoppen viser sin sort-gule advarselsfarver, hvis den føler sig truet.
Hvepseedderkoppen viser sin sort-gule advarselsfarver, hvis den føler sig truet.

Mimikry – kunsten at se farlig ud

Hvepseedderkoppen tager man ikke fejl af. Med sin sort-gule hvepselignende bagkrop skiller arten sig ud fra alle andre danske arter. Det iøjnefaldende farvevalg er næppe tilfældigt, men skal efterligne advarselsfarverne, der bl.a. kendes fra gedehamsene, der kan stikke smertefuldt eller fra larven af blodplet, der er giftig. Selvom edderkoppen er helt uskadelig kan den beskytte sig ved at iklæde sig naturens traditionelle advarselsfarver. Den lader med andre ord som om den er farlig ved at ligne farlige arter. Fænomenet kaldes mimikry og er vidt udbredt i naturen.
I naturens verden over er der masser af eksempler på brug af advarselsfarver. Vores egne mariehøns bruger de skrappe farver til at vise at de smager grimt og er uspiselige. Det samme gør den europæiske ildsalamander og arter af sydamerikanske pilegiftfrøer.

Annonce
Hunnen (t.v.) kendes let fra den uanseelige han (fotoet til højre). Hvepseedderkoppens tilstedeværelse afsløres let af edderkoppens karakteristiske spind med den hvide zig-zag stribe (midt).
Hunnen (t.v.) kendes let fra den uanseelige han (fotoet til højre). Hvepseedderkoppens tilstedeværelse afsløres let af edderkoppens karakteristiske spind med den hvide zig-zag stribe (midt).

Markerer sit spind

Hvepseedderkoppen hører til hjulspinderne ligesom korsedderkoppen, da dens spind har form som et hjul. Spindet adskiller sig dog fra andre hjulspind, idet hvepseedderkoppen forsyner sit spind med en tydelige, hvid zig-zag stribe gennem nettet. Denne markering betegnes i fagsproget som et såkaldt “stabilimentum” som måske har til formål at gøre nettet synligt for dyr og fugle, der ellers vil ramme ind i nettet og ødelægge det.
I Danmark er hvepseedderkoppens net næsten altid placeret lavt i vegetationen. Den foretrækker gerne tørre eng- og markarealer med mellemhøj vegetation. Her lever der mange græshopper som er en væsentlig føde for edderkoppen.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Trek rygsæk - 33 liter

Backpackerlife.dk

Trek rygsæk - 33 liter

Trek 33 rygsækken er en smart vandrerygsæk på 33 liter og dermed særdeles velegnet til korte rejser, vandreture eller dagsture.  Rygsækkens kapacitet fordeles i et hovedrum og to sidelommer. Yderligere, har rygsækken en stor forlomme på fronten af rygsæk

399.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -