Hvorfor aftager vinden ofte henunder aften?

Annonce
Vinden aftager som regel henunder aften. Foto: creative commons stockphotos.

Derfor begynder det ofte at blæse mere op ad dagen!

En læser har bemærket at der ofte er vindstille i de tidlige morgentimer, hvorpå vinden tiltager i løbet af dagen – for siden at lægge sig igen henunder aften.

Forklaringen har vi fundet hos Dansk Meteologisk Institut. DMI skriver at vinden gerne tiltager i løbet af dagen på grund af solens opvarmning af atmosfæren. Det skaber bevægelse og dermed vind. Hen mod aften, når solen går ned, afkøles atmosfæren, og så falder luften til ro.
Varm luft stiger til vejrs, mens koldt luft ofte lægger sig i lavninger. Når luften varmes op lige over landjorden – stiger denne luft op og efterlader et slags “lufthul”, der i det samme erstattes af ny luft fra siden, der bevæger sig hen og erstatter pladsen. Derved skabes luftbevægelse og vind.

I følge DMI kan det sammenlignes med at man rører rundt i en gryde med vand. Når man stopper med at røre rundt, vil vandet efterhånden falde til ro. Termisk turbulens – oplevelsen af vind, er altså en form for urolig luft, der forårsages af den solopvarmede luft lige over landjorden.

Kilde: DMI

- Annonce -

Ugens mest læste

Annonce
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -