Få styr på vandsøjletrykket!

Annonce
Pop-up telt - 2 personer

Backpackerlife.dk

Pop-up telt - 2 personer

[kad_youtube url="https://www.youtube.com/watch?v=IFMHSiD2geA" width=560 height=315 ] Med et pop-up telt fra Aquipe er det slut med at bøvle med kompliceret opsætning af dit telt! Tag teltet ud af den dertilhørende pakkepose, kast det op i luften og "p

495.00,-

1500 eller 5000? Hvad betyder vandsøjletryk og hvad er et godt vandsøjletryk? Det og meget mere kan du blive klogere på her.

vandsøjletryk

Hvad er vandsøjletryk?

Når man køber telt, regntøj eller andet overtøj er der ofte angivet et vandsøjletryk. Den tekniske definition på dette er den mængde af vand i millimeter som 1 kvadratcentimeter af materialet kan modstå inden vandet bryder igennem.

Vandsøjletryk gør det nemmere for forbrugeren at sammenligne produkter, men der er alligevel nogle ting man som forbruger skal være opmærksom på. Blandt andet er der forskel på, om man har direkte kontakt/berøring til materialet eller man ikke har. Dertil kommer, at ikke alle forhandlere er helt enige om hvilket vandsøjletryk, der kræves for at et produkt kan kaldes 100 % vandtæt.
Tøjets eller teltets syninger spiller også ind og så bruger man i øvrigt ikke vandsøjletryk i forbindelse med bomuldstelte, da de fungerer helt anderledes.

Vandsøjletryk: Mængde af vand i millimeter som 1 kvadratcentimeter af materialet kan modstå inden vandet bryder igennem.

Annonce
vandsøjletryk
Et telt med et vandsøjletryk på 2000 mm kan normalt modstå det danske sommervejr og holde regnbygerne ude, men til fjeldturen eller kraftigt, vedvarende regnvejr bør vandsøjletrykket være 3000 mm eller mere.

Hvornår er materialet vandtæt?

De fleste anser et materiale for at være vandtæt ved et vandsøjletryk på omkring 1500 mm. Er der eksempelvis tale om et telt er der dog stor forskel på oversejlet og bunden af teltet. Hvor et oversejl med et vandsøjletryk på omkring 3000 mm modstår det meste regn, bør bunden have et vandsøjletryk på mindst 5000 mm, afhængig af hvor teltet slås op. Det skyldes, at bunden kommer i kontakt med den fugtige jord og man presser direkte på den. I tørre områder er kravet knap så højt.

En anden faktor som spiller ind når man taler om vandtætte materialer er syningerne. Tapede/limede syninger er tapet efter at de er syet sammen. Vand kan komme ind de fleste steder. Telte og jakker med tapede og limede syninger holder derfor bedre vandet ude.
Er der tale om overtøj anbefales der gerne et vandsøjletryk på omkring 3.000–4.000 mm og helst tapede syninger.

Overtøj til et aktivt udeliv i al slags vejr bør have et vandsøjletryk på mindst 3000 mm.

Kondens kontra vandsøjletryk

Nogle oplever, at til trods for at de har købt et telt med tapede/limede syninger og et højt vandsøjletryk, så vågner de alligevel op til et telt med vand og fugt. Det kan selvfølgelig godt være teltet som er utæt, men i de fleste tilfælde skyldes det kondens.
Med et højt vandsøjletryk og tapede syninger er teltet meget tæt i modsætning til eksempelvis et bomuldstelt (f.eks. glampingtelt) som til gengæld er meget mere åndbart. I forbindelse med bomuldstelte benyttes i øvrigt ikke vandsøjletryk, da de fungerer på en helt anden måde.

Annonce

Derfor dannes der kondens i teltet:

Ophold i teltet når kroppen er varm og svedig giver kondens. Også den væske vi alle afgiver når vi sover og ånder medvirker til dannelse af kondens.  

Hvis der laves mad i teltet kan fugten have svært ved at komme ud af teltet og sætter sig derfor på indersiden af teltet. Hvis det er muligt så undgå at slå teltet op på fugtig grund da det øger dannelsen af kondens. Et alternativ kunne være, at lægge et teltunderlag under teltet for at minimere kondens.

Annonce

Hvis der tørres tøj eller fodtøj i teltet vil der dannes kondens når det tørrer. Ved god ventilation er det muligt, at minimere kondens i teltet, men det kan være svært, ja næsten umuligt helt at undgå det.
MR/

Ugens mest læste

Annonce
Blackthorn 2 - Telt

Backpackerlife.dk

Blackthorn 2 - Telt

Skotske Highlanders Blackthorn 2 personers telt er et backpacking og outdoor telt i et såkaldt tunnel design. Teltet er kendetegnet ved hurtig opsætning, som er meget belejligt når man er ude i naturen. Opsætningstid på 5 minutter. Teltet har et ydre t

999.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur