Kunstnere der formidler naturglæde og naturforståelse

Annonce
Kompas

Backpackerlife.dk

Kompas

Et kompas til rejsen kan vise sig at være en god investering. Et kompas er brugbart hvis man skal ud og trekke i vildmarken eller i bjergene og kan bogstaveligt redde ens liv! Men kompasset kan også bruges til ens backpacking rejse rundt i storbyerne, hvo

49.00,-
Kunstnergruppen DANE har udgivet en bog om egnen omkring Rold Skov. Foto: Forlaget Rebild.

Af naturskribent Søren Olsen.

Annonce
Rørdrum af Jens Overgaard Christensen.

Maleren Johannes Larsen var stærkt optaget af naturbeskyttelse, og selvom han har været død i næsten 60 år, er han og den kunst han står for, mere aktuel end nogen sinde, fortæller Jeppe Priess Gersbøll, leder af Johannes Larsen Museet i Kerteminde, der er Danmarks førende udstillingssted for natur- og fuglekunstnere.

-Museet havde sidste år en succesfuld udstilling om fuglekunst, der viste 175 værker af 75 forskellige kunstnere. Det kom bag på os, at ikke mindre end 360 kunstnere bød ind på udstillingen. Denne store interesse betyder, at museet vil arrangere verdens første triennale for fuglekunst, hvor vi hvert tredje år afholder en censureret udstilling, der gør status over fuglen i samtidskunsten. 

Annonce

-Så kunstnere i hele landet kan godt gå i gang med at skabe den fuglekunst, der skal definere Fugl 2022. Vi glæder os til at se, hvilken vej fuglekunsten bevæger sig i fremtiden. Johannes Larsen var stærkt optaget af fuglene, så at lade fuglene få en central plads i museets fremtidige strategi og satsning er helt i stedets ånd, siger Jeppe Priess Gersbøll.

Det er igen blevet tid til det natursyn, Johannes Larsen repræsenterer. Den skønhed og ro, man finder i hans billeder, er gået hen og blevet højaktuel. Han aktualiserer menneskets stadige forsøg på at gribe naturen og forholde sig til den. Og rækken af naturkunstnere, der har taget arven op efter Johannes Larsen, er imponerende lang.

Annonce
2 musvitter af Steen Malberg.

Mange af dem er med i gruppen Danske kunstnere for natur og miljø, i daglig tale DANE, og de har en fælles interesse for naturbeskyttelse og formidling af naturen. Medlemmerne udstiller forskellige steder i landet, men mødes også en gang om året for at skabe værker til en bog, der viser et udvalg af billeder og beskriver det område, de har besøgt. De to seneste bøger handler om Randbøl Hede og Rold Skov, og der er en på vej om Mols Bjerge.

En anden spændende og beslægtet kunstnergruppe er DYRELIV, hvis medlemmer arbejder med dyr i al deres mangfoldighed som motiv. Temaet ”dyr” fortolkes bredt, og kunstnerne udtrykker sig i forskellige materialer og teknikker. Dyrene fremstilles både på en faktuel, løssluppen og fantasifuld måde.   

Oplysninger om bøger og kommende udstillinger findes på disse hjemmesider: www.naturkunstnere.dk, www.dyreliv-kunst.dk, www.johanneslarsenmuseet.dk.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Kogebog - Trangia Outdoor Cookbook

Backpackerlife.dk

Kogebog - Trangia Outdoor Cookbook

”Trangia Moment - Den udendørs kogebog”. Denne lækre kogebog er et resultat af et samarbejde med to lokale udendørskokke ved navn Nathalie Spjälle og Eric Tornblad. Trangia Moment er opdelt i 3 dele: Brunch, middag og snacks, og har måltider der pas

79.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur