Valg af lommelygte?

De fleste hustande har en eller flere lommelygter i huset i tilfælde af strømsvigt.

Valg af lygte afhænger meget af hvad du skal bruge den til.

Valg af lygte afhænger meget af hvor og hvad du skal bruge den til. De fleste hustande har en eller flere lommelygter i huset i tilfælde af strømsvigt. Disse lygter behøver ikke at være særligt kraftige eller f.eks. være vandtætte. En lille, prisbillig LED-lygte med lang brændetid er et fint valg. LED er en forkortelse af Light Emitting Diode. Det er en elektronisk diode, der er energivenlig – og derfor har lang brændetid.

Udendørs kan det være rart med en god lygte, der kan lyse langt. Skal du bruge lommelygten på friluftsture, så overvej – udover lysstyrke (lumen) også størrelse og vægt – og om lygten skal være vandtæt.
Nogle lygter kan indstilles mellem ”flood light” – bredt lys og ”spotlight”, som er mere centreret lys. 

Hvor kraftig skal min lygte være?

Moderne lommelygters lysstyrke måles i lumen. I dag findes der fantastiske lygter, der kan lyse langt som en billygte eller længere. Hvis man har behov for kraftigt lys – f.eks. til eftersøgninger, så kig efter lygter, der har et højt antal lumen.

En smartphone har typisk en styrke på omkring 50 lumen – og det kan være nok for mange, f.eks. til at finde nøglehullet i døren.
Skal du bruge en lygte, hvis du skal ud af teltet om natten for at tisse – eller vandre en nattur ad skovens stier, så er 200-300 lumen som oftest ganske fint. Har du brug for at se langt – så gå efter 500 lumen eller mere.

Ugens mest læste

Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur