Nattehimlen i juli – mars kommer tættere på!

Annonce
Hawk Pro-force - Bivi shelter bag - Grøn

Backpackerlife.dk

Hawk Pro-force - Bivi shelter bag - Grøn

Hawk er en hårdfør, letvægtig, vandtæt og åndbar bivi bag fra skotske Highlander. Kommer med integreret myggenet. En bivi bag er bivuak, som er et kombineret telt og sovepose i ét kompakt design. Dette er smart hvis du er på overlevelsestur, vandretur, fi

649.00,-
Mars
Mars – den røde planet, kommer tæt på jorden i juli 2018. Foto: ESA – European Space Agency.

I juli 2018 kommer planeten Mars det tætteste den har været på jorden i 15 år. Det betyder, at vi i juli let kan se den røde planet med det blotte øje om natten.

Afstanden mellem Jorden og Mars er på grund af planeternes forskellige baner om Solen meget varierende år for år. Når Mars i løbet af juli 2018 kommer tættere og tættere på, vil den sidst i juli “kun” være 57 millioner kilometer fra Jorden. Når Mars er længst væk fra Jorden er den mere end 400 millioner kilometer væk. I juli vil Mars lyse tydeligt på himlen med tiltagende styrke – kun overgået af Venus. Mars dukker op på nattehimlen først på natten mod sydøst.

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden. Kun Venus er tættere på Jorden. Som Jorden har Mars en atmosfære, men atmosfæren på Mars er meget tynd og består næsten kun af kuldioxid. Den karakteristiske røde farve på planeten Mars, skyldes at overfladen på Mars indeholder store mængder jernoxid.

Annonce

Astronomerne har fundet sikre tegn på at der er vand på Mars. Meget tyder på, at en del af Mars engang i en fjern fortid har været dækket af hav.

Mars kommer kun så tæt på Jorden hvert 15-17 år. Næste gang, Mars kommer så tæt på igen, vil ifølge astronomerne være 15. september 2035. Snyd derfor ikke dig selv for at betragte den røde planet!

Annonce

Se også Jupiter og Venus – og et glimt af Saturn.

I juli er der også gode muligheder for at opleve planeterne Jupiter og Venus. Venus er nærmest ikke til at undgå, da den lyser kraftigt. Den ses kortvarigt mod vest lige efter solnedgang. Kigger man godt efter mod syd, er der gode chancer for at se Jupiter, der er den største planet i vores solsystem. Lidt længere mod sydøst – lavt over horisonten kan du også få et glimt fra Saturn. Vil du følge planeterne på himlen, så download det gratis program Stellarium. Se vores omtale af Stellarium.

Glæd dig til måneformørkelse i juli.

Den 27. juli kan du opleve en af årets flotteste begivenheder på nattehimlen, når en total måneformørkelse bliver synlig fra Danmark.
Formørkelsen starter mellem 21.15-21.30, når Månen står op, og den vil i nogle timer frem være badet i et smukt rødt lys.

Annonce

Kilder: Space.com, Videnskab.dk, boernafgalileo.dk, NASA, Wikipedia.

Ugens mest læste

Annonce
Jakke til kvinder - Kerrera - Grøn

Backpackerlife.dk

Jakke til kvinder - Kerrera - Grøn

Jakke til kvinder i modellen Kerrera fra skotske Highlander. Denne jakke er lavet i det vandtætte og åndbare materiale Ab-Tex, som sikrer dig høj komfort. Jakken kommer med fuldt vandtætte syninger, en fuld længde lynlås på fronten, som er med den såkaldt

495.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur