Nattens mystiske lyde

Annonce
Etui til Trangia gasbrænder - Nylon

Backpackerlife.dk

Etui til Trangia gasbrænder - Nylon

Smart og lækkert nylon etui til at opbevare din Trangia gasbrænder. Pas godt på dit Trangia stormkøkken med denne opbevaringspose, som beskytter dine gryder mod at din gasbrænder flyder rundt i dem. Denne Trangia etui til gasbrænderen er fremstillet i sli

49.00,-

Natten er fuld af lyde ude i naturen.

De fleste af os er vant til natlige lyde fra biler, knallerter, hunde, der gør – eller måske udrykningskøretøjer eller musik, afhængig af hvor vi bor, men nattens dyreliv laver også lyde.

Bor man på landet, tæt på naturen, eller er du på telttur med venner, kan man ofte blive overrasket og forundret over lydene. Nogle lyde kan virke uhyggelige – og ligefrem skræmmende, andre lyde vækker forundring og nysgerrighed.

Annonce

Gennem tiden har vi fået en del henvendelser fra læsere, der spørger til en mystisk natlig lyd? Her kan du læse og høre om nogle af nattens mystiske lyde.

De fleste jægere vil kende til lyden af rådyrets hæse smælden.

Rådyrets smælden

De fleste friluftsfolk, der er aktive i naturen i de tidlige morgentimer eller efter skumringstid, vil næsten helt sikkert på et tidspunkt høre rådyrets hæse smælden.
Selv når man ligger i teltet om natten kan man pludselige høre rådyret ude i mørket. Rådyr smælder typisk når de er utrygge ved en situation, f.eks. hvis de har fået fært af en fjende – måske en ræv eller mennesker. Rådyret signalerer derved overfor både fjende og artsfæller at det har opdaget at der er noget i gærde.

Annonce

Hør rådyret her

Pibende ugleunger

Skovhornuglens store unger kan udstøde pibende kaldelyde, der har fået mange læsere til at undre sig. Foto: Tom Maack (t.v.) og Sascha Rösner, Wikipedia.

Hør skovhornuglens unger

Annonce

De danske arter af ugler har et bredt lydrepertoire. Sløruglen kan lave snorkelyde, så man skulle tro at der ligger en vagabond i laden. Natuglen kan, udover den klassiske tuden, udstøde skrig. Et lidt skingert “ki-vik”. Generelt er uglernes skrig og tuden dog mest udbredt i vinterhalvåret.
Den uglelyd de fleste forundres over er Skovhornuglens pibende unger. Midt sommer når tusmørket falder på kan skovhornuglens store unger udstøde tiggende kaldelyde, der lyder som en lidt klagende, melankolsk pibelyd.

Natuglens skrig

Natuglen er Danmarks mest udbredte ugle.

De fleste genkender hurtigt natuglens klassiske ugletuden. Natuglen kan dog mere end tude. Den kan også skrige! Et skarpt “ki-vik”, og det er netop denne lyd, der er ukendt for mange. Natuglens stemme høres mest om vinteren fra december til april, men kan også opleves på andre tider af året.
Hør natuglens skrig efterfulgt af den klassiske tuden

Engsnarre – fuglen, der høres, men sjældent ses.

Engsnarren hører til sumphønsefuglene. Dens kald i sommernatten kan ofte vække undren.

Engsnarren er i Danmark en ret sjælden ynglefugl, men alligevel optræder den af og til spredt rundt om i landet, særligt nær våde enge og vegetationsrige græsmarker. Det særlige ved Engsnarren er at man stort set aldrig ser fuglen. Den høres til gengæld. Ofte når mørket falder på høres hannens gentagne “negl over kam”-lyde. Engsnarrens latinske navn er Crex crec navngivet efter fuglens stemme. Den siger nemlig “krex, krex, krex” lidt ligesom en negl, der kører over en kam.
Engsnarren er kun ca. halv så stor som en agerhøne, men stemmen er kraftig og kan vække undring i nattemørket. Engsnarrens kald kan opleves fra maj til ind i juli.

Annonce

Hør engsnarrens kald:

Natravnens snurrende sommersang.

Natravnen er godt kamufleret når den i dagtimerne sidder stille på jorden eller på en gren. Fuglens underlige nattesang kan vække undren hos mange – typisk i kystnære sommerhusområder.

Natravnen vækker normalt kun undren hos sommerhusgæster. Det er nemlig typisk i de kystnære plantager, særligt i Nord- og Vestjylland, at natravnen træffes. Natravnen holder af større skovlysninger og klitheder omgivet af skov.
Vi har af og til modtaget henvendelser fra sommerhusgæster, der fra terrassen har hørt en “underlig lyd” i sommernatten.  Natravnen er i øvrigt en af fugleverdenens mest sagnomspundne og gådefulde flyvere.

Hør natravnen:

Rævens natlige skrig og gøen.

En klassisk natlyd på næsten alle engelske krimier er rævens hæse skrig. Foto: Stanislav Duben, Dreamstime.com.

En klassisk lydkulisse i nattemørket i næsten alle engelske krimier, er rævens hæse skrig og gøen. Selvom ræven har et bredt lydreportoire med både skrig, bjæffen og gøen, så hører man ikke så meget til ræven i sommerhalvåret. Rævens særlige ”huh-huh-huh”-lyd kan minde lidt om perleuglens stemme. I vinterhalvåret – og særlig i januar og februar, er ræven derimod meget aktiv når det gælder højlydte lyde. Her høres ræven ofte ude i nattemørket.
Hør ræven her

Kilder: VisitNature, lydoptagelser: Matthias Feuersenger, Teet Sirotkin, Jorick van Arneym, xeno-canto.org. Benboncan, Nemark og Gadzooks, freesound.com. Forsidefoto: Stanislav Duben, Dreamstime.com.

Ugens mest læste

Annonce
Vaskemiddel - Grangers Performance Wash - 300 ml

Backpackerlife.dk

Vaskemiddel - Grangers Performance Wash - 300 ml

[kad_youtube url="https://www.youtube.com/watch?v=xX3GGHOmoQ0" width=560 height=315] Grangers Performance Wash er en effektiv flydende sæbe, som neutraliserer lugte, bevarer tøjets vandafvisende evner samt opretholder tøjets åndbarhed. Performance Wash

89.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -