Sommerfugle i vinterdvale

Annonce
Vandrensning tabletter - 50 stk

Backpackerlife.dk

Vandrensning tabletter - 50 stk

Highlanders vandrensnings tabletter er en essentiel del af ens backpacking pakkeliste - specielt hvis rejsen omhandler afsidesliggende treks eller ulande med dårligt drikkevand. Disse vandresnings tabletter gør dit drikkevand sikkert at drikke. Vandres

59.00,-

Forleden da jeg var oppe på loftet, hvor jeg sjældent kommer, så bemærkede jeg en hel lille zoologisk have af flere forskellige sommerfugle, der havde indtaget loftet som sovelogi for vinteren.

Af Marianne Riis.

En sovende husmoderugle (Scoliopteryx libatrix) har søgt ly for vinteren på loftet.

De hedder jo sommerfugle på dansk og selvom der faktisk kan træffes sommerfugle året rundt i Danmark, så er vinterhalvåret alt andet end højsæson. Bortset fra nogle få arter, herunder de ihærdige frostmålere, så er de fleste sommerfugle på denne tid enten døde, trukket med syd – eller har, som nogle af vores mest velkendte arter, fundet et beskyttet sted at sove vinteren væk.

Annonce

Forleden da jeg var oppe på loftet opdagede jeg flere forskellige arter af sommerfugle, der havde indtaget loftet som ly og logi for vinteren.
Vores nationalsommerfugl Nældens takvinge sad der i hobetal med sammenlukkede vinger. Den mindst ligeså smukke Dagpåfugleøje, en af mine favoritter, havde også fundet sin plads. Og så var der faktisk også nogle natsværmere af arten husmoderugle. Det lidt særprægede navn kommer netop af, at arten søger ind i huse for at overvintre, hvor den kan findes i garager, loftrum, spisekamre, bryggerser m.m.

Husmoderuglen kaldes af og til også for takugle. Nu sidder flere af dem oppe på loftet – og sover fra frost og snestorme. Foto: Andy Reago & Chrissy McClarren, CC BY 2.0, Wikipedia.

Jeg undrede mig over hvordan de alle har fundet ind på loftet – og om de kan finde ud igen til foråret.
Også sommerfuglen “det hvide c”, der hører til takvingerne ligesom Nældens takvinge, overvintrer. Det samme gælder citronsommerfuglen.
Det er ret fantastisk hvordan de små, skrøbelige insekter kan sidde helt stille en helt vinter – uden at indtage føde – og så pludselig vågne til foråret – og søge ud i lyset – og sikre en ny generation af sommerfugle. Naturen er fascinerende.

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Trek rygsæk - 33 liter

Backpackerlife.dk

Trek rygsæk - 33 liter

Trek 33 rygsækken er en smart vandrerygsæk på 33 liter og dermed særdeles velegnet til korte rejser, vandreture eller dagsture.  Rygsækkens kapacitet fordeles i et hovedrum og to sidelommer. Yderligere, har rygsækken en stor forlomme på fronten af rygsæk

399.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -