Skøjteløbere – vandoverfladens pirater

Har du prøvet at fodre en skøjteløber?

Annonce
Kvinderygsæk - Gregory Jade - 38 liter - Grå

Backpackerlife.dk

Kvinderygsæk - Gregory Jade - 38 liter - Grå

Jade er en rygsæk til kvinder fra amerikanske Gregory. Jade har en lille størrelse med en stor volume på 38 liter. Rygsækken passer utrolig godt til vandreture og andre oplevelser ude i naturen, hvor du har brug en god mængde plads, men ikke har lyst til

1399.00,-

Skøjteløbere er små rov-insekter – vandspejlets pirater, der altid patruljerer overfladen på jagt efter et bytte

Skøjteløb forbindes traditionelt med is, men ikke når det gælder de små vandtæger – skøjteløbere.
Langs søer og stille vandløb kan man i sommerhalvåret næsten altid finde skøjteløbere blot ved at gå ned til bredden og betragte vandoverfladen. Engang var de kendte af ethvert barn. Det er jeg knap så sikker på i dag.

Disse fascinerende insekter bevæger sig elegant hen over vandspejlet uden at synke. Det skyldes en kombination af lange ben, vandafvisende hår og naturens fysiske kræfter.

Skøjteløbere udnytter vandets overfladespænding så det ser ud til at de løber henover vandfladen. I virkeligheden bruger insektet sine to midterste ben til at ro med rytmiske ryk. Foto: Niels Lisborg.

Mester i overfladespænding

Skøjteløberens krop og ben er dækket af mikroskopiske, vandafvisende hår på ben og krop. Hårlaget fastholder en tynd luftfilm og udnytter overfladespændingen til at forhindre at insektet synker ned.
Med hurtige, rytmiske bevægelser bruger den sine to midterste ben (insekter har altid 6 ben) som årer, mens de to forreste, kortere ben bruges til at fange bytte – typisk små insekter, der er nødlandet uheldigt i vandet.
Symmetrisk som et kryds fordeler de fire bagerste ben insektets vægt på vandoverfladen.

Annonce

Der er ni arter i Danmark, hvoraf almindelig skøjteløber (Gerris lacustris), som navnet antyder, er den mest udbredte.

Har du prøvet at fodre skøjteløbere?

På overfladen er skøjteløbere en del af søens idyl når insekterne glider elegant henover vandspejlet. Jeg kan selv sidde længe og betragte søens liv fra bredden – og fascineres altid af skøjteløbernes evne til at “gå på vandet” (selvom de i virkeligheden roer med benene).
Skøjteløbere er imidlertid små rov-insekter – vandspejlets pirater, der altid patruljerer overfladen på jagt efter et bytte.

Annonce

Falder der et insekt i vandet – f.eks. en myg, flue – eller en vandnymfe, kan skøjteløberen fornemme vibrationerne – og sætter straks kursen mod det potentielle bytte.

En vandnymfe er landet på vandoverfladen – og angribes af en skøjteløber. Foto: Niels Lisborg.

De forreste ben griber byttet, mens munddelene – en sugende snabel, på drabelig vis udsuger byttet.
På sommerdage ved søbredden har jeg ofte klasket en myg eller en klæg, der troede sig et let måltid – og dernæst smidt “dyret” ud til skøjteløberne, der hurtigt samles om byttet.

Annonce

Du kan prøve selv, hvis du vil ofre en myg?

Skøjteløberen når der er is på søen

Selvom skøjteløberen er knyttet til vandoverfladen, så overvintrer den på land – ofte flere meter fra vandet. Det kan være under blade, grene, sten eller revner i jorden. Skøjteløberen går i en dvalelignende tilstand kaldet diapause.
De første voksne skøjteløbere dukker op på vandoverfladen igen om foråret, klar til at finde mage og lægge æg.

Skøjteløbere kravler på land for at overvintre. Foto: Niels Lisborg.

De fleste skøjteløbere lever typisk ét år – fra forår til forår.

Annonce
Kilder: Nils Møller Andersen: Skøjteløbere, Den Store Danske (lex.dk), senest opdateret 17. april 2024 Lex, Naturhistorisk Museum Aarhus: Fakta om Gerris lacustris og Aquarius najas Naturhistorisk Museum, Naturporten.dk – leksikonartikel om Gerris lacustris naturporten.dk, Artiklen Overfladehinden og dens organismer i Lex – om bevægelsesmekanik og sanser hos skøjteløberen Naturen i Danmark | Lex. Frontfoto: Niels Lisborg.

Ugens mest læste

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur