Sommerfugle i vinterskoven

Annonce
Tarp - Highlander Basha - 2,5 x 1,7 m

Backpackerlife.dk

Tarp - Highlander Basha - 2,5 x 1,7 m

Basha tarpen kan opsættes og bruges til mange forskellige ture. Du kan bruge den enten som selvstændigt dække til at sove under, eller som beskyttelse af teltet eller til at lave en overdækket brugsareal på turen. Den sættes fast til træer, så den holdes

389.00,-

Midt på vinteren, hvor den kolde vind bider og solen kun er fremme få timer, så er der ikke mange af os, der tænker på sommerfugle, men de er faktisk derude.

Den smukke dagpåfugleøje søger ly for vinteren i hule træer, fuglekasser – eller lofter og garager. Her sover den frem til foråret.

De fleste sommerfugle overvintrer som æg eller larve, men også voksne sommerfugle, som vi kender fra solbeskinnede sommerdage, er at finde i vinterlandet. De skjuler sig blot – eller retter de sover i en dvalelignende tilstand for at vågne igen til foråret når solen igen får magt.
Citronsommerfuglen er en af blot 6 arter af dagsommerfugle i Danmark, der overvintrer som voksen. Går du tur i skoven en vinterdag, når sne og is dækker landskabet, så er det ret fantastisk at tænke sig, at et eller eller andet sted, gemmer der sig en sommerfugl, der venter på forår.

Den smukke dagpåfugleøje og vores nationalsommerfugl; nældens takvinge søger gerne ly i hule træer, redekasser – eller endda ind på lofter, redskabsrum, garager og lignende, når det bliver vinter. Citronsommerfuglen derimod overvintrer gerne i det fri, hvor den kan sidde vinteren over på kviste, mellem blade eller barksprækker. Den kan ikke kun overleve de relative milde vintre i Danmark, men tåler ret hård frost.

Annonce
Citronsommerfuglen overvintrer gerne frit fremme på kviste, mellem blade eller i barkrevner. Den tåler både frost og at blive dækket af sne. Foto: NaturGrafik.dk og Matauw, Dreamstime.com.

Sommerfuglene danner en slags frostvæske ved hjælp af blandt andet glycerol og alkoholer. Citronsommerfuglen er faktisk så hårdfør, at den tåler indefrysning i is.
Den er dog ikke lige frosttolerant hele året. Stofferne som bruges til at udvikle frostvæsken, udvikles i takt med at dagene bliver kortere. Det vil sige, at hvis man putter en citronsommerfugl i et fryserum om sommeren, så dør den! Sker det eksempelvis i oktober, så kan den overleve.

Næste gang du er på tur i vinterskoven, så prøv at forestille dig de sommerfugle, der sidder rundt omkring. De sidder der – usynlige for os, men måske i hundredevis! Men allerede i marts, hvor der endnu kan være frostnætter, så flakser citronsommerfuglen pludselig som en af de allerførste forårsbebudere.

Annonce

Annonce

Ugens mest læste

Annonce
Ophængningsstropper - Tree straps - 2 stk

Backpackerlife.dk

Ophængningsstropper - Tree straps - 2 stk

Ophængningsstropper i et sæt med 2 stk, som man for eksempel kan bruge til at hænge sin hængekøje op med mellem 2 træer. Treklife ophængningstropper har en længde på 3 meter og har 10 løkker, som kan bruges til at justere længden. Stropperne har en bre

79.00,-
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur