Verdens ældste dyr blev 507 år

Annonce
Verdens ældste, levende dyr: En molboøsters på 507 år. Foto: Bangor University.
Verdens ældste, levende dyr: En molboøsters på 507 år. Foto: Bangor University.

Verdens ældste, levende dyr blev 507 år.

Havbiologer fra Bangor University i Wales var i 2006 ved at suge materiale op fra havbunden i farvandet nord for Island som en del af en rutinemæssig forskningsundersøgelse, da en Molboøsters (Arctica islandica) blev trukket med op af vandet fra 76 meters dybde. Den uheldige østers døde ved mødet med de britiske havbiologer, der skar muslingeskallen op. Først da forskerne talte skallens vækstringe gik det op for forskerne, at de stod med verdens ældste, levende dyr i hånden – det vil sige, indtil de dræbte det. Dyret blev dengang vurderet til at være ca. 405 år gammel.

Den gamle østers nye alder betyder, at den kom til verden i år 1499 og levede frem til 2006, hvor den blev fanget af britiske havbiologer

Ældre end først antaget
Nu har forskerne imidlertid undersøgt den samme, gamle musling med nye og grundigere metoder, og det betyder, at verdens ældste dyr med ét slag er blevet 100 år ældre og altså har levet i 507 år.
Den gamle østers nye alder betyder, at den kom til verden i år 1499 – kun få år efter, at Christoffer Columbus rejste til Amerika.

Kilder: Videnskab.dk, Foxnews.com, Jyllands-posten.dk

- Annonce -

Ugens mest læste

Annonce
Tip: Er du gået glip af vores artikler i det store Cyber Space? Tilføj nemt Naturmagasinet som foretrukne kilde til natur og friluftsliv på Google Danmarks natur på Google Formidling af Danmarks natur siden 2003 💚

Lignende artikler i samme kategori

- ANNONCE -

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

- ANNONCE -